Som så mange andre, havde vi også en mini-ferie, i alle tilfælde nogen af os. Peter lagde hårdt ud med at tage i
Gröna Lund med nogle venner, derfra er der ingen fotos, selvom vi var lige ved at få ham lokket til at tage kamera med.
Vi andre tog ud i det blå - Turens mål var
Fredrikslunds Gård , hvor jeg havde læst de dyrkede og solgte asparges. Og da alle i denne familie er tosset med asparges, var det et oplagt mål for en tur. Asparges var der, og de var hjemmedyrket og lækre - og er du til jagtmode på den land-adellige måde (grimt & dyrt), så var det også et sted for dig. Selve gården var smuk, og lå med en skøn udsigt over søen Mälaren
Heldigvis var vi udstyret med madpakker, og en fornemmelse af at der nok lå noget natur i nærheden, som vi kunne komme ud i. Og ganske rigtigt, ikke mere end 500 m derfra, var der et naturreservat. Da vi drejede ind og Viola så skiltet, udbrød hun: "juhu vi skal vandre" .
Endnu en perle i det svenske landskab, havde vi fundet frem til, og der tilbragte vi de næste 2-3 timer, sådan her :
|
der var stadig blomstrende anemoner |
|
Mogens & Mälaren |
Viola var ret så tilfreds med, at hun ikke behøvede at sidde stille og spise sin mad, men kunne spise den her :
og her:
og her:
Og her:
og her :
|
Viola kunne fortælle os, at dette er en Gullviva og at den nogen steder i Sverige er fredet. |
Gæt en lort!
En stor sten
Den skal bestiges - godt man kan få en hjælpende hånd
|
Løstgående køer, kalve og en enkelt tyr - så hyggeligt |
|
Tror vi er ude i noget parring ? |
Ingen tvivl om at Viola var glad og tilfreds, efter den tur -det var vi andre faktisk også