Forbindelse

Så virker den igen, vores hjemmetelefon  -så I kan bare ringe løs!!!

0046 (0) 123 80 1818

Ondt ...

I pjæktarmen, var  vel egentlig det Viola havde i fredags - til gengæld havde hun vist en meget hyggelig dag herhjemme, hvor hun stod for bagning af kanelsnegle.

Vi fik også fundet Shanes julekalender-by frem, fra sidste år. Vi har købt den i år igen, ved ikke lige hvor vi skal stille den henne! Men er man den mindste til klippe/klister og brug af limpistol, så kan jeg anbefale at investere i den. Den kan købes hos Panduro, men også hos Red Barnet.

Midt i bagningen, lavede Viola også sin yndlings-frokost " bland-selv salat"

Det ser sgu da meget lækkert ud

Shanes juleby fra sidste år

Fjæsen

I går havde vi besøg af en flok søde unge mennesker, alle nogen Mogens har mødt på sit svensk kursus, faktisk et kursus som er blevet oprettet vha. Facebook. Der var blevet aftalt noget med julehygge, pakkeleg og besøg på landet (skærgården), og jeg tror alle forventningerne blev indfriet, hvis man ellers ser bort fra den manglende sne.

Æbleskiverne var importeret fra DK, juleglöggen opvarmet og alt hvad der hed glimmer, glitter, lim, sakse og andet julestads var blevet fundet frem. Og der blev udvist en sjælden kreativitet , i både julehjerter, julestjerner, men også overskæg i anledningen af Movember.

Viola hjælper med appelsiner til glöggen

Dyb koncentration

Viola var ret så produktiv - Pas på Shane Bronx!!

Peter (og andre) får undervisning i at flette julestjerner

Pakkeleg var der naturligvis også

Peters gevinst

Et det nævnte overskæg, hvilket resulterede i at alle tog herfra, med glimmer i hele ansigtet.

Der var engang....

Hvor det virkede som om vinteren var på vej, og ikke som nu, hvor her er 10 grader, regn og storm.

Ren fløde

Takket være den danske svoger, fandt jeg ud at at Jamie Woon alligevel spiller i Stockholm - Så nu er der booket billet til koncerten i morgen på Södra Teatern , i selskab med sønnike.

Skolevejen

Hentede Viola kl. 15 - se lige hvor mørkt det er, og hvor umulig Viola er at fange på et foto!

Home sweet Home

Efter en hæsblæsende og hyggelig tur til DK, er vi nu hjemme igen. Årsagen til turen var en 50 års fødselsdag, og jeg kunne konstatere, at en blot fordi endnu et skarpt hjørne er rundet, så behøver det absolut ikke være kedeligt. Jeg fik snakket og danset igennem!!
Børnene fik set gode venner, Peter gamle klassekammerater, og Viola sin allerbedste Albert som hun har kendt siden vuggestuen.

Jeg fik handlet lidt, men slet ikke nok - men åbenbart rigeligt. For vi var nød til at låne en stor kuffert af min søster- og det er ikke første gang det sker. Jeg er tilsyneladende lidt for optimistisk, mht. hvor stor kapacitet mine egne kufferter har.

På vej til Kbh Lufthavn kørte vi forbi 8-tallet, fantastisk bebyggelse, men de lejligheder vi så, var mest egnet til det grå guld eller familier med små børn, i alle tilfælde ikke teenagere der gerne vil være lidt for sig selv.

I lufthavnen kunne vi konstatere af flyet var forsinket - en teknisk fejl. Vi nåede at komme ud i flyet, vente, få tekniker på besøg, få at vide vi skulle med et andet fly. Og inden vi kom hjem, var vi 3 timer forsinket. Rimeligt træls skulle jeg hilse og sige, især når man som mig, var sådan lidt halv træt ovenpå en fantastisk fest. Faktisk kan man vel sige at rollerne var byttet lidt om, hvor Mogens og jeg sad og var de gnavne, mens Peter og Viola egentlig hyggede sig ret meget, og havde lidt af en fest ud af det.

Herligt at være hjemme igen, og endnu mere herligt at konstatere at det føles som vores hjem!

Dagens vejr: Gråt og koldt og kedeligt = dansk efterår
Jeg har læst: Södermalmsmorden  af Lars Bill Lundholm - endnu en svensk god krimi-serie
Jeg læser: Den nya överklassen - en bok om Sveriges ekomokiska elit af Bengt Ericson - Indtil videre er den lovende
Dagens navn: Gudrun /Rune
Jeg lytter til:  Jeg lytter ikke, jeg sidder med næsen i min nyindkøbte Iphone- fantastisk opfindelse.

Koldt!

Koldt og smukt var det da vi vågnede, ret tidligt i dag. Da jeg skulle til skole/hjem samtale kl. 8, sammen med Peter og Mogens havde et fly han skulle når.
Samtalen gik rigtig godt, det var faktisk kun gode ting der blev sagt, og det blev fejret med en fralla (rundstykke ) og en croissant.

Og senere en løbetur, vi ville lige have den værste frost væk.

Det var tålmodigheden værd, for da vi først fik rundet næsset, og kom ned til stranden blev vi mødt af dette smukke syn, og en flok, primært mænd, der sejlede med modelsejlbåde.

Fridag

Prinsessen husmoderen holdt fridag  i fredags, og tog en tur til Sthlm. Mit mål var Fotografiska, med indlagte impulsive afstikkere. Først skulle jeg lige omkring en frisør, og bestille tid, det fik jeg så i januar!!! - og kan nu se frem til jule- og nytårsfotos med mærkeligt hår.

Frisøren lå lige bag ved Strandvägen, og derfor måtte jeg et smut omkring Svensk Tenn, det må helt klar være årets genoplivning. Svenskt Tenn har eksisteret i mange år, har været flyttet væk fra adressen på Strandvägen, men er nu tilbage i de gamle og smukke lokaler. Er man den mindst smule til formgivning og tekstiler, så er butikken, eller nærmere magasinet, et besøg værd.

Efter det besøg, hvor jeg udelukkende kiggede, prisniveauet er højt, begav jeg mod Fotografiska- men opdagede at auktionshuset Bukowski havde visning af især fantastiske fotografier, men også en andet kunst og møbler. Her kunne jeg konstatere at dansk design (Arne, Wegner osv) er i højsæde i Sverige, og priserne derefter. Under mit besøg blev det annonceret, at direktøren ville holde et lille indlæg om dette fotografi, Dovima with Elephant af Richard Avedon.
Hun kunne bl.a berette, at fotografiet var taget i New York i en cirkusbygning, hvor lyset kom ned gennem et glastag, og da  Richard Avedon så det, var han ikke i tvivl om, at det var her han skulle fotografere Diors kreationer. Kjolen på billedet er for øvrigt designet af en bare 19 årig Yves Saint Laurent.

På  Fotografiska var det Nick Brandt afrikanske dyrefotos jeg var kommet efter. Smukke billeder af dyr, som du kan se dem på Maasai Mara sletten i Kenya. Jeg sluttede besøget af med at se Helen Hewitts billeder, taget primært i efterkrigsårerne, af dagligdagen i det fattige New York, og de  billeder gjorde et stort indtryk på mig, på trods af lyset i rummet var meget dæmpet, og formatet på fotografierne ikke var meget større end et A4 ark.

Til sidst gik jeg en tur omkring Söder, spiste frokost på Louis Louis , fik handlet det jeg skulle handle (julegaver), også kunne jeg sig tak for denne gang, og endnu engang konstatere at Sthlm er en skøn by, selv i tyk tåge.

Tågen lettede

Tågen lå tyk som ærtesuppe, var et udtryk der kom til mig i morges, da jeg trak gardinerne fra. Og et meget passende udtryk, for i dag er det torsdag, og i Sverige spiser man ofte ærtesuppe om torsdagen. Ærtesuppen er tilsvarende den danske guleærte, også med flæske, dog bliver der her serveret pandekager og syltetøj til dessert.

Rygtet siger, at traditionen opstod i tidernes morgen, da fredag var en hviledag, og man derfor skulle have noget lækkert og nærende om torsdagen. Jeg ved, at i en af de restauranter Mogens spiser sin frokost på, er der ærtesuppe hver torsdag, og retten var også på Violas menu i dag.

Sådan sniger historien sig ind i vores hverdag, som ligner de fleste andres med børn der går i skole og voksne der går på arbejde.

Viola hygger sig i sin klasse, de er nået til bogstavet i, og har bl.a haft om pindsvinet, der på svensk hedder Igelkott (et af mine yndlings svenske ord), hun leger med en masse forskellige, men holder også fast i sin bedste veninde fra børnehaven.

Peter er også at begyndt at hygge sig i sin klasse, eller så meget som man nu kan hygge sig når man er 13 år. Han har i øjeblikket en masse prøver, så det drejer sig om at følge med i timerne, og læse en masse inden prøverne. Vi venter på, at han skal komme hjem med et fuglebræt han har lavet i sløjd, det har taget sin tid, og lad os bare sige, at det vist er meget godt han ikke har planer om at skulle være tømrer.

Jeg har netop været igennem en laaang proces med samtaler ved et rekrutteringsbureau, hos selve virksomheden, personlighedstest og sprogtest (engelsk), og endnu en samtale med virksomheden. Det resulterede desværre ikke i et job denne gang, men det gav mig i den grad træning i at gå til samtale, og tale svensk.

Dagens vejr: Som før nævnt tåge og nu sol
Jeg læser: The Rehearsal af Eleanor Catton
Jeg lytter til : http://www.sky.fm/christmas/   - mega hyggeligt

Nyt yndlingsdyr

Jeg kan ikke rigtig beslutte mig, hvad der skal være mit yndlingsdyr, efter besøget i Järvzoo , men det kunne  godt være fjeldræven med sin tøndeformet krop, og lange tynde ben. Eller måske sneuglen, fascinerende hvor meget de kan dreje hovedet.

På vejen til Järvzoo, kom vi forbi et par spejlblanke søer

selvportræt

Hele formålet med turen, og overnatning, var at vi skulle besøge Järvzoo og rovdyrscenteret De 5  store, som er en del af området. Og det var hele turen værd. Både centeret, hvor vi fik en masse god info, om dyrene og mennesket, og selve parken. Hele vejen igennem parken, er der bygget et fortov, sådan at det er nemt at komme rundt, men det ligger midt ude i skoven, så dyrene går næste i deres naturlige omgivelser.

bjørnemenu



Rovdyrscenteret, med kig til ulve

Et spil

Så høj kan en bjørn blive, når den står på bagben

Vi var næsten de eneste gæster kl. 10, og havde hele rovdyrscenteret for os selv, og kunne virkelig boltre os. Bagefter gik vi ud i parken, og det allerførste vi så var en flok ulve. Et rigtig flot dyr, og man ser tydeligt, at ulven er stamfader til alle hunde.

Det vildeste rensdyrgevir jeg har set.

Der var en hytte med grillplads og borde

Man får lidt fornemmelsen af, at lige om lidt så angriber de. Det gør ulve dog meget sjældent - ofte er det f.eks en løsgående hund, der er årsagen til angrebet.

Stemning var helt eventyragtig, med tåge og dis

Det var godt nok også ret så koldt

Forsøger vist at få Mogens, til ikke at tage foto i frøperspektiv

Jærven - se de fantastiske poter. De er så brede, at de kan løbe oven på sneen, og dermed løbe en
 ren op og fange den

Derefter gik det ellers gennem Parken, og pludselig var der  gået 4 timer, og vi var alle enige om at her ville altså rigtig gerne komme igen.

Selvom vi skulle hjem, så var ferien heldigvis ikke overstået - og dagen efter kom der besøg fra Danmark, og de havde både pinocciokugler, pålægschokolade og en Fætter Kras  (ost) med. Vi fik vist gæsterne, min mor og hendes kæreste, omgivelserne, og de var selv på tur til Stan, for at se lidt på den.

Viola i sit rette element, nemlig når hun kan kommandere rundt!!

Spøgelseshotellet

Torsdag var der tidlig afgang, for vi havde en plan vi ville nå. Eller i alle tilfælde ville vi have tid til at gøre afstikkere, inden vi skulle slutte på Hotel Svanbacken:

Billede lånt fra hotellets  hjemmeside

Vi besluttede os på vejen at vi ville set et vaskeægte kernekraftværk, og efter at have kørt længe på meget øde, men smukke, strækninger, kom vi til Forsmark kernekraftværk. Der blev vi mødt med adskillige advarselsskilte over hvad vi ikke måtte, bl.a at tage billeder, hvilket naturligvis gjorde at det var jeg nød til at gøre. En rimelig tåget dag, og ret meget fokus på de parkerede biler, men i baggrunden kan man skimte det.

På vej tilbage gjorde vi holdt, ved Forsmark bruk, hvor vi blev enige om at her ville hen til sommer.

Inden vi begav os mod hotellet, gjorde vi stop i Gävle , hvor vi fik frokost, og købt et ½ kilo kantareller for kr. 20!!

Åbenbart hårdt at køre bil

Det blev mere og mere mørkt, og inden vi nåede frem var det helt og aldeles bælgragende mørkt, selvom kl. kun var 17.30. Vel fremme ved Svanbacken, kunne vi konstatere at receptionen var ubemandet efter kl. 17, og at vi næsten var de eneste gæster på hotellet. Rimeligt underligt  -det viste sig også,  at alle de  faciliteter de havde annonceret med via booking.com. var lukket. Familieværelset var stort, med køkken, der var dog bare den ulempe, at det eneste der var i køkkenet var en proptrækker og en kasserolle. Heldigvis havde vi planlagt, at hente pizza inde i byen.

Vi hyggede os alligevel, bl.a øvede Mogens og jeg os på en sang, som vi skal optræde med om nogle uger, og Peter og Viola brækkede sig af grin.

Jeg var ret spændt på, om morgenmads buffetten heller ikke eksisterede, det gjorde den heldigvis. Synes nu godt, de kunne have opfrisket pynten på fadene, de var tydeligvis blev genbrugt et par gange.
Der var rigeligt med plads i restauranten, men der var dog lidt gæster udover os.

Da vi skulle ud med vores bagage, var jeg ret glad for at vi var kommet til stedet mens det var mørkt, for ellers var vi blevet mødt af dette syn. Et øjeblik var jeg faktisk i tvivl, om jeg var endt ude i det vilde vesten, og lige om lidt ville der komme en mand med meget store ører og spille banjo.