Sider

onsdag den 28. september 2011

Rigeligt med smør

Vi har i øjeblikket mangel på smør her i Sverige-  primært p.gr.a at der er for få malkekøer, men også fordi at mange svenskere lever efter en diæt der hedder LCHF (Low Carb High Fat) og GI , og i begge diæter bliver der åbenbart brugt en del smør (iflg. DN). Jeg har nu ikke observeret, at svenskerne er mere smør-glade end andre nationaliteter, de spiser i alle tilfælde stadig "mjukt bröd" og tand-lätta i stor stil.
I skrivende stund står KB-hallen på frb. i lys lue, og den er ikke til at redde. Selvom det blot er en bygning, er det alligevel trist, for det er et koncert-sted hvor jeg har mange minder fra. Den første koncert husker jeg ikke, men det sidste var en forrygende koncert med Nephew, i selskab med Mogens og Peter.

Vi varmer op med sushi inden koncerten

mandag den 26. september 2011

Fotograf

Peter havde mange overvejelser her til morgen, da han skulle fotograferes idag. Og håret skulle jo sidde pænt og flot, men det kunne en cykelhjelm ødelægge - men på den anden side, så var vejret altså strålende, og det er irriterende at  vente på toget/bussen. Cykelhjelm er obligatorisk indtil 15 år her i Sverige, så den mulighed kunne han ikke overveje. Nu har Peter altså det lækreste tykke hår, og man vil ikke kunne se om han har haft cykelhjelm på. I modsætning til mig  - som en god veninde engang sagde til mig : " har du fønet dit hår, med badehætte på?"

Og det ER vigtigt at se godt ud, på de der klassefotos - ydermere er Peter blevet valgt som kamratstödjare. Dette blev han valgt til at være, efter afstemning i klassen. En kamratstödjare skal støtte og hjælpe elever i klassen, som ikke har det godt, eller som er nye i klassen. Alle disse kamratstödjare fra alle klasser (der er 2 i hver klasse, een af hvert køn), skulle samles og fotograferes. Resultatet skal I naturligvis nok få at se, når det kommer. Men helt galt er jeg sikker på, det ikke går !!




Søndag aften lavede Mogens elggryde - Noget virklig potent kød, med masser af vildt smag i, næsten så det smagte af indmad (lever). Lækkert var det!


Elggryde m. kantareller og mos på kartofler og pastinak
Vores søndag blev forresten afsluttet på ret kreativ vis. Efter aftensmaden, beordrede Viola os tilbage til bordet, når vi havde ryddet op, også ville hun lære os at tegne. En ret underholdende lektion, og her er resultaterne (he he ):




Havedag

Lørdag blev havedag, hvor vi fik klippet lidt hist og pist, men ikke blev helt færdige. Det kræver vist jeg bevæger mig derud i dag, og får fejet /revet/klippet lidt mere. Æblerne blev samlet op, og der er mange. Hvad faen skal vi bruge dem til, der er grænser for hvor meget æblemos/grød og gele jeg gider lave.



Peter ville rigtig gerne klippe hæk, så det fik han lov til


Mogens finder fliserne under græsset !


Viola havde selv udvalgt sit tøj og ikke mindst hårpynt!


Lørdag aften var Mogens og jeg ude og spise på Solbrännan , mens Peter passede Viola. En rigtig hyggelig aften, med god mad og skøn udsigt over havet. Jeg tænker ofte på, hvor heldigt det er, at bo så tæt på havet. Også var det jo ikke helt tosset at være afsted, UDEN børn, det sker jo ikke så ofte heroppe, eftersom pasningsmulighederne er begrænset.

Viola med skøjtehjelm.

Om søndagen skulle Viola begynde til skøjtning (Skridskorskola) - og det var vist lige noget efter hende smag.
Jeg blev hjemme og forberedte mig til en samtale (og opdaterede blog ikke mindst)


søndag den 25. september 2011

Skansen

Fredag havde Viola fået en fridag. Her i Sverige er 0. klasse ikke obligatorisk, og hun kan holde fri når vi synes hun skal. Viola og jeg havde besluttet at bruge dagen på Skansen. Så efter en langsom morgen, tog vi toget til " Stan" , og derefter en gåtur til Skansen, som ligger på Djurgården. Skansen er hermed erklæret for vores nye "totalt yndlings-sted". Top -hyggeligt kæmpe område, med svenske dyr og en gamle hus a la Frilandsmuseet.
Skansen er også det område, hvor der om sommeren er Allsång, som I nok har hørt om, og om vinteren skulle der være det hyggeligste julemarked. Så kommende gæster i Sverige, vær forberedt på at komme med på Skansen!! 
En stor del af området, er placeret på toppen af et fjeld, og der er en fantastisk udsigt udover byen, men bl.a Globen i forgrunden.
Derinde mødte vi en pensionist, som vi først troede fodrede egerne, som er ret så tamme og frække, men det var faktisk nogle små fugle der kom og spiste af hans hånd. Han stod og fløjtede lidt, og så kom de og spiste af hans hånd - han havde endda navne til dem. Af de mere autoriserede dyr, var naturligvis elgen -  KÆMPE dyr, bjørnen, jærven og ulven. Ulven så vi desværre ikke, den lå og gemte sig et sted.




Den by er altså fantastisk smuk

Efter indgangen, kan man vælge at tage en temmelig stejl rulletrappe op på toppen, inde i fjeldet!!



Her er det køer og geder



Udsigten til den ene side 


Elgkalv



En af bjørnene

Halløj sæl! 


Lunch

Legeplads



torsdag den 22. september 2011

AOA Blog Award

Jeg er blevet nomineret, og har vundet en blog award lige her  på " Alt om Alt" .

Tusind tak!

Så' den gal igen!

Endnu en tand er tabt, og nu hvisler Viola så meget, at hun selv kan høre det. Hun gik glad i skole, og håbede at nogen ville bemærke den manglende tand.



Viola kvæler mig næsten ikke mere, når jeg skal sige farvel til hende i skolen, kun en lille bitte smule. Egentlig tror jeg, det går meget bedre når Mogens aflevere hende, ikke så meget sugekop/abekat, men bare et knus og farvel.
Den sidste uge er hun virkelig blevet glad for skolen, og har uopfordret bedt om at blive hentet kl 16 - Og når jeg er kommet for at hente hende, så har hun ikke opdaget mig, men været travlt optaget af at lege med sine venner. Det er kommet efter hun var til fødseldag hos Emil i lørdags. Hvis forældre havde lejet gymnastiksalen på skolen og inviteret hele klassen til kalas i 2 timer. De så akkurat lige så trætte ud, som danske forældre ovenpå sådan et par timer i selskab med 26 børn, der har fået det man nu skal ha' til en børnefødselsdag.
I morgen holder hun fri og vi tager en tur på Skansen  - for at se på elge og andre hyggelige svenske dyr.

Efteråret er virkelig kommet til Österskär, og æblerne vælter ned fra træet. Igår kunne jeg endelig gå nogenlunde normalt igen, og fik samlet en masse æbler sammen. Nu skal jeg så bare have tvunget et par børn til at hjælpe mig med at skrælle /skære.



mandag den 19. september 2011

Jagt

Måske skulle jeg tage jagttegn, så kunne jeg nemlig gå sådan her klædt :



søndag den 18. september 2011

Sådan !!!

Så er det overstået, Sthlm halvmarathon - og det var så godt. Vejret var perfekt, og det var virkelig godt arrangeret.
Mine tider så sådan her ud :

5K     0.26.51 - Halløj hvor det går

10K   0.54.57 - Mærkeligt at min vejrtrækning ikke kan følge med? Her opdager jeg så, at jeg løber ret hurtigt.

15K 1.23.52 - Det kører på rutinen

20K 1.54.18 - Pis, får mega ondt i knæet  ved 18 km, og humper mig igennem de sidste 3 km. Forsøger at lave noget mentaltræning, så smerten går væk, men det virkede sgu ikke.

Mål 2.00.38 - MÅL!!!

Havde en forrygende tur, hvor jeg fik mange tilråb " Heja Danmark" - havde nemlig sat et stort flag på brystet. Og det virker altså, det der med tilråb, så kunne jeg lige lidt mere.

Resten af Klubb Kalö havde også en god tur, og fik løbet til den ønskede tid.

Inden afgang - lidt spændte

Mogens og Viola var med inde og heppe

Tine giver den gas - hun er hurtigløberen i klubben


Man løber i sin egen verden og pludselig stod Mogens og Viola der, og jeg skulle ha' smidt løbeuret, som gnavede.

Lis charmer publikum, og ham ved siden af er rigtig glad for at blive fanget af linsen.


Quasimodo nærmer sig mål -


Nu med medaljer

Ruten

Medaljen med rådhuset på