Sider

søndag den 30. oktober 2011

Den lede heks!!

Efter flere måneder, hvor vi ikke har besøgt vores lokale Lions, var vi derhenne i lørdags. HOLD NU OP hvor er der mange fantastiske ting derhenne.  Nu har jeg en svaghed for svensk hemslöjd, og fandt da både en ske og en marmeladekrukke. Peter er trænet i at gå på loppis, og spottede et Sveriges spil, til en flad tyver.  Jeg synes nemlig, det er underligt at på i et land, hvor der er flere af byerne, jeg ikke ved hvor ligger. Det skal jeg, og resten af familien, snart få styr på.
Senere på dagen var vi inviteret hjem til forældrene, til Viola bedste veninde. Vi tog af sted som hhv. Dracula, lille heks og mor-heks (som om det var noget nyt, det med mor-heksen).

Den lede heks, Viola.

Denne dag var også en historisk dag, da det var første gang vi blev inviteret hjem privat til nogle svenskere. Og det var så hyggeligt, og ikke mindst skønt at tale med voksne. Jeg synes det går godt med det svenske, men det er med at holde ørerne stive, for at kunne følge med, især med snak henover kaffen, hvor der også kommer noget slang ind i sproget.




fredag den 28. oktober 2011

Lige om hjørnet!

I næste uge er der efterårsferie (höstlov) her i Sverige, og jeg tror især Peter glæder sig til at kunne sove lidt længere. Planerne er ikke store, men vi vil forsøge os med nogle cupcakes og noget kagepynt i fondant - og en tur i biffen.
Mogens har taget fri et par dage, og der tager vi til Delsbo og bor en enkelt nat. I slutningen af ferien får vi besøg fra Danmark, og den sædvanlige bestilling af pålægschokolade og en lageret ost er sendt af sted.

I øjeblikket bygger naboen pool-  og det er altså ikke så enkelt, som i den danske bløde muld. Der er en del klippe der skal springes væk, og gentagne gange gennem dagen lyder der først en alarm, og derefter nogle ordentlig bump, også er endnu et stykke klippevæg sprængt væk. Dette er endda et lille projekt, ikke underligt at det tager tid at bygge veje og tunneler.

I indkørslen står en bigbag med brænde, som skal transporteres til brændskuret, når det er gjort så er vi forberedte (og glæder os) til det her:






Dagens vejr : gråt og vådt
Jeg læser : Krimi af Håkan Östlundh " Släke"

Jeg har læst :
 -Tiger-mamans stridsrop af Amy Chua - God og tankevækkende
- The White Tiger af Aravind Adiga - Meget underholdende bog, om det at være fattig i Indien, hovedpersonen er ikke uden humør eller kløgt.
- Raines Dagbok af Raines Gustafsson  - Dagbog skrevet af den hjemløse Raines, oprindeligt til hjemløsebladet Situation Stockholm, derefter udgivet i bogform. Meget nøgtern og udramatisk beskrivelse af et liv på gaden, som vi andre nok vil betegne som temmelig dramatisk.

Dagens navn : Simon og Simone




mandag den 24. oktober 2011

Online igen

Så kan I bare ringe løs, for nu har vi endelig fået købt en ny fastnettelefon. Nummeret er 0045  ups :-) 0046(0) 123801818.

På gensyn

Drømmer allerede om at tage tilbage til Mariehamn, vi skulle måske tage en smut derover på julemarked, jeg er sikker på det er lækkert og hyggeligt.

Dette her var udsigten fra udendørspoolen.....



Mariehamn Stadsbibliotek, tegnet af arkitekt Hans Stenius og bygget i 1989. Så kom der alligevel noget smukt ud af 80'erne.



De tossede teenagere - og Viola


På færgen styrtede jeg op på dækket, for at få solnedgangen med på mine fotos



Allerede da vi kom ombord, var der godt gang i dansen. Der var lagt op til den helt store fest, for det jo lørdag. Men vi var for få, så helt vildt blev det aldrig.


Vi købte øl med hjem, men ikke det her tilbud

Mogens Svensson med sine øl.

In love.....

Vi indtog Mariehamn, som er en smuk by - og som gjorde sig helt fantastisk i efterårsfarver. Vi gik gennem byen, og hen imod den anden side af den halvø Mariehamn ligger på. Vi skulle nemlig i svømmehal/badeland. Det i sig selv var et historisk øjeblik, for jeg har aldrig været i svømmehal med begge børn på samme tid.

På havnen holdt denne gamle vw -bil, med matchende nummerplade


 Tidligere rådhus, nu skole




 To tossede teenagere, er I klar over hvor meget rent ud sagt lort , de kan lukke ud  - men de var glade :-)


Kulturhuset i Mariehamn


Vandet var blikstille, så det gav mulighed for nogle fantastisk fotos. Det blev "instant love" til Mariehamn!












Vores tur gennem byen endte som sagt her, og det var en stor fornøjelse at være her. Desværre virker deres hjemmeside ikke, men jeg kan kun anbefale en tur til Ålands Øerne og derefter en tur i Mariebad. Der er et bade/legeland, et bassin hvor nybegyndere kan øve sig, og et reelt bassin på 25 m. Derudover kunne du svømme indefra og ud, og der var en en forrygende udsigt.


Det gode skib Rosella

Vi havde bestemt os til at tage til Ålands Øerne (Mariehamn) i lørdags, og havde booket billet på det gode skib Rosella. En rute som man nok kunne kalde Sveriges pandang til " æ spritter".
Mogens var turplanlægger, så han sørgede for at vi kom  af sted i god tid, faktisk i så god tid, at vi kunne nå en punktering, og køre hjem og hente den evt. glemte nøgle. På havnen i Kapelskär ankom Rosella langt om længe, og vi havde givet Peter og Tone instrukser om at drøne af sted og tage et godt bord, hvilket de gjorde. Lige i det øjeblik vi andre skulle gå ombord, gjorde landgangsbroen knuder, og der blev råbt STOP!!! og efter de forsøgte at reparere den, og vi blev omdirigeret til at  gå via bildækket. Fuldstædigt som i Grækenland.

Ombord på færgen havde vi booket  DEN STORE BRUNCH-BUFFET, og den havde vi store forventninger til. Og det viste sig, at Peter og Tone havde spildt deres kræfter for vi havde allerede bestilt et bord - og hvilket bord. Helt i spidsen og med en skøn udsigt. Også startede en helt fantastisk overfart på 2 timer, og jeg vil påstå noget smukkere end turen med "æ spritter".
Vi venter på færgen

Skyerne forsvandt og solen brød frem, da færgen kom. Hvor heldig kan man være!!

Her har Mogens smadret landgangsbroen, og Viola er dybt chokeret (eller apatisk -)

Se lige udsigten  - og de smukke unge mennesker i forgrunden

Mogens fortæller en eller anden løgnhistorie

Endnu mere udsigt


Vi kastede os over buffetten, og der var alt hvad man havde lyst til- og det nød især Tone og Peter godt af :

Ceasar Salat, pandekager, brocollitærte og kanelsnegl

Vi kunne godt ha' siddet der under hele turen, men efter en time skulle de jo tjene på os, og vi blev smidt ud. Vi gik en tur op dækket, og deroppe var de lige nogle spillemænd der havde fundet violinen og harmonikaen frem. Man kunne ikke ønske sig et bedre lydbillede, til indsejling til
Mariehamn.



Ruten fra Kapelskär til Mariehamn på Ålands Øerne

Spillemænd






Mogens fik åbenbart fravristet mig kameraet, så der nu er 2!! fotos af mig fra turen . Rekord!!

Titanic


Er det ikke helt fantastisk smukt?