Sider

onsdag den 29. juni 2011

Varmt!

har det været, de sidste par dage - og vi besluttede os for at indtage aftensmaden ved stranden, samtidig  kunne vi nemlig blive kølet lidt ned.  Der er rig mulighed for at blive kølet ned, ved vores strand, for vandet bliver aldrig meget mere end 16 grader. Det var så varmt, at selv Mogens hoppede i.
Sommerlivet er i fuld sving ved stranden, selvfølgelig mest med alt hvad der kan sejle. Vi talte 10 cruise-skibe der kom glidende forbi, ude for enden af Vaxholm. Derudover er der altid et par helikoptere og en del småflyvere der suser rundt. Det er lidt ligesom at være på sommerferie.

Feriestemningen har i alletilfælde indfundet sig hos mig, jobsøgningen er sat på standby lidt, efter nogle hektiske måneder med jobsøgning og samtaler. Det resulterede ikke i et job, men i et par tilbud og en opfordring til at søge en anden stilling. Nu har jeg en klar fornemmelse af hvad jeg kan søge, og kan gå i gang igen efter sommerferien.


Historisk øjeblik, Mogens har været i vandet!

Cruise-skibe kom i en lind støm

Dagens navn:  Peter /Petra - Grattis til sønnike
Dagens vejr: Meget varmt
Jeg har netop læst: Berättelsen om Nancy af Elsie Johansson. Meget fin og beskrivende bog.
Jeg læser:  The  Very Thought of you af Rosie Alison. Lidt småkedelig bog, der foregår under 2. verdenskrig i England.
Jeg lytter til: Jamie Woon , Robyn og Bon Iver

mandag den 27. juni 2011

Endnu et gensyn

Onsdag kl. kvart i kvalme, tog børnene og jeg et smut til Kbh - hvor vi havde flere aftaler, og afslutningsvis en fest at gå til i Århus undskyld Aarhus. Mogens stødte til os torsdag.

Både Viola og Peter fik besøgt gode venner, og fik hygget og leget igennem. Jeg fik set familien, og min gamle hood på Frederiksberg. Stor glæde at se familien, og hilse på mennesker jeg har kendt i mange år.
Knap så stor glæde at konstatere, at tingene, nogen steder, ikke har ændret sig ret meget. Og slet ingen glæde ved at kunne se og høre, hvilken påvirkning mobningen har haft, ikke blot på ofrene, men også på de andre børn, og ikke mindst hvor stor en belastning det har været for ofrenes familier.
Jeg ved godt, at jeg har sagt det før, og kommer nok til at sige det igen! Men endnu engang må jeg opfordre til, at ser eller oplever vi mobning, så skal vi gøre alt for at stoppe det!

Nå nok af surt fra mig - for turen var faktisk rigtig god.
Skt. Hans i min søster og svogers have. Med god mad på grillen, og det regnede slet ikke. Hvilket i sig selv jo er en begivenhed.
Min søster og jeg nåede også at spise her Kungfu Bar -hvor vi spiste lækkerier, og derefter tog vi herhen Nose2tail - hvor vi fik en fantastisk gin & tonic, hvor ginen var her fra Geranium Gin . Den kan helt klar anbefales.

Børnene skulle på ferie hos Mogens mor, så der tog vi ned fredag, og lørdag skulle vi videre til Aarhus. Dvs. vi blev vel næste smidt ud af Viola og Peter.

Også var der ellers dømt børnefri fest i Århus - Fantastisk. Først skulle alle vi gæster ned og se en masse  kunst langs vandet. Meget inspirerende og en rigtig god idé , at inddrage det offentlig rum til kunst.
Derefter festede vi ellers med masser af lækkert mad, gospelsang og diskotek som da mor var dreng.

Nu er vi hjemme i Sverige igen - og kan konstatere at dræbersneglene har indtaget haven. Helt ualmindelig klamt, når de er i de mængder. De skal dø, skal de!!!
En hel ugen uden børn, er ikke at kimse af, tror nu også de sætter pris på en uge uden mor og far!

Lidt fotos blev  det til, men kun med vores lille pocketkamera.

Endelig kunne vi komme afsted!







I lufthavnen blev vi hentet af min mor.

Min mor fulgte med hjem til min søster og svoger, hvor fætter Frank var. Han er i gang med at indtage en sund og velnærende morgenmad.


Viola og jeg havde en tur ind til Kbh, mens Peter besøgte sin gamle klasse.
Dette var det første vi så, da vi stod af bussen!



En tur omkring slottet nåede vi også


Krinsen på Kgs. Nytorv, som dagen efter blev fyldt med dansende studenter.


Disney havde indtaget Strøget, og der skulle vi selvfølgelig også ind.



Derefter i Lego's Flagstore- fantastisk butik.



På vej til Middelfart, stoppede vi i Korsør for at spise frokost.


Fra caféen havde vi en fin udsigt til St. Povls kirke. Jeg spottede noget skinnende, der hang til venstre for døren.


Fandme om de ikke havde hængt dette askebæger op. Det er selvfølgelig godt, at der ikke bliver smidt skodder på jorden, men man kunne måske godt være lidt kritisk omkring designet. På den anden side, så matchede den, postkassen de havde hængt op ved en anden indgang!!


På vej til Århus, tog vi lige et smut til Moesgaard strand. Som havde fået dette lækre ishus.


Her er dejligt!



Denne kæmpe badeand, var et af værkerne ved Kunst ved havet!


Afsked med Aarhus





tirsdag den 21. juni 2011

Fanget

Viola og jeg blev fanget af en ordentlig sommerregnbyge, på vej hjem fra børnehaven. Ikke at det gjorde så meget, for vi skulle bare hjem og kunne skifte tøj med det samme.
Det var Violas sidste dag i børnehaven Dahlian, inden hendes første del af ferien, hun får et par uger i en anden afdeling, Berga. Så der var afsked med Margaretha, der skulle ud og arbejde på sin føde-ø, Resarö.
Note to oneself; husk også at skifte den vatteret bh når man er drivvåd!


Inden jeg hentede Viola, var Peter og jeg på en lille havevandring - og kunne konstatere at sneglene æder vores salat og ærter. Indimellem kommer rådyrene også forbi - gad vide hvad der bliver tilbage til os.

Nu venter vi på at disse lækkerier bliver modne 

Smultron, som er jævnt fordelt over hele haven

Brombær

Hinbær



Vi fangede også denne travle bi

Og ikke mindst disse forjagede myrer-  som godt nok måtte lade livet. For de var igang med et helt nyt bo.




mandag den 20. juni 2011

Til fals for ussel mammon

eller ussel mammut som en kendt dansemus engang sagde! Det må man sige Viola er!

Stik hende kr. 20, og det er endda de svenske af slagsen- og hun er frisk på at løbe rundt om huset i pissekoldt regnvejr.



søndag den 19. juni 2011

Søndagsregn

Vågnede her til morgen, ved at Viola var ved at iføre sig regnjakke og paraply, stadig klædt i natkjole. Hun skulle bare lige ud og gå en runde om huset! Så kunne vi samtidig få bragt avisen ind, uden selv at blive våde.

Denne weekend blev en rolig en af slagsen, det man vel kan kalde hjemlig hygge. Dvs. slet ingen udflugter jeg kan fortælle om.

Middagen lørdag bød på lynstegt tun vendt i wasabi og sesam. Lagt på en bund af risnudler, salat, spirer og avocado. Uhmmm



Viola går morgenrunde og henter avisen

fredag den 17. juni 2011

Besøg

Besøg får vi muligvis i aften, og det af udlejer- så jeg har været igang, med at flytte de værste nullermænd fra et hjørne til et andet. Vi skulle jo gerne give dem lyst til, at udleje huset til os i 3 år.

Nu skal jeg, så bare have ham ind i huset, UDEN han bemærker, hvordan jeg har flået nogle helt vildt grimme kaktus-agtige planter op. Måske skulle jeg stå med en Gl. dansk allerede ved indkørslen, så bliver svenskerne altid så venlig stemte.
Faktisk noget jeg må huske på, når vi skal have 12 af Mogens kolleger på besøg om 14 dage.

Der er slet ingen planer for weekenden, men lur mig om vi ikke tager på en lille udflugt.
I må have en forrygende weekend, forhåbentlig med lidt bedre vejr end her (regn).


torsdag den 16. juni 2011

Surfer dude

Peter har de sidste par dage været på surf-camp. Fantastisk at være så heldig, at bo sæt tæt på vandet, at det ikke tager mere end 5 min at cykle derned, og surfe lidt. Vindforholdene i dag var dog ikke de bedste, for nærmest at sige vindstille.

The Sky is unlimited





En svane letter!

Så er den gal igen!

Alvorlige ting må behandles i lokalsprøjten  - og det svenske sprog er fortsat til stor morskab for os.

Jasmin

Når jeg går forbi hækken med jasminer, bliver jeg kastet lige tilbage til Langå, til min farmor og farfars have.
Der, helt oppe bag slagterbutikken, leverpostejsovnen, slagtehallen, og den lille gårdsplads - et par trin op, og vi var i haven, hvor der var skyggefuldt og duftende.  Så sad jeg i hængesofaen, med saftevand og mariekiks, og måske et Familiejournalen, og læste Knold & Tot.




Resten af haven ser sådan her ud





tirsdag den 14. juni 2011

Sommerferie

Peter fik sommerferie igår, og vi var til afslutning på skolen. En fint arrangement, som var lidt mere højtidligt end vi er vant til. De unge havde fint tøj på, nogen sågar blomster i håret .... Det er jo Sverige vi kommet til. Og der blev sunget den svenske nationalsang" Du gamla, du fria"  - Første gang jeg har sunget den, her i Sverige.

Det bedste af hele arrangementet var, at Peter fik prisen som årets elev i sin klasse! Der måtte jeg da lige knibe en lille tåre, og endelig kunne den sidste rest af bekymring forlade mine skuldrer. Synes Peter har kæmpet hårdt, og denne pris er velfortjent!
Begrundelsen!
Nu er der dømt sommerferie, i alle tilfælde for Peter. I denne uge skal han vindsurfe 2 dage -og blive en rigtig surfer-dude.

Dagens navn: Håkon/Hakon
Solen står op:03.29
Solen står ned: 22.05
I nordsverige har de midnatssol

Jeg har læst :
Utrensning af Sofi Osakanen - Vandt nordisk råds litteraturpris 2010, og en bog skrevet i et smukt sprog, som giver et indblik liv tæt på os i DK/Sverige, men alligevel så forskelligt fra os.
Love walked in af Marisa de los Santos. Kedelig og dårlig skrevet

A Partisans daughter af Louis de Bernieres. En lidt underfundig historie, men lader læseren tilbage med lidt for mange ubesvarede spørgsmål

Jeg læser:
Berättelsen om Nancy af Elsie Johansson. En bog der beskriver hvordan det er at vokse op i en arbejderfamilie i 30'erne og 40 'erne , her i Sverige, set med en unge piges, Nancy's, øjne.  Den tegner godt.
Niceville af Kathryn Stockett. En bog jeg fik til en jobsamtale. Ville hellere læse den på originalsproget (engelsk), for den er dårlig oversat. Let læst.