Sider

tirsdag den 30. august 2011

Når man peberkager bager.....

Hvis jeg var under 12 år, deltog jeg helt sikkert i denne konkurrence Pepparkakshus . Et museum Peter og jeg skal besøge på fredag.

mandag den 29. august 2011

Den sure elg

Fårking hæææl hvor jeg synes det er dødsygt at træne til ½ marathon, at bruge 1 time og 45 min på løb søndag formiddag, betragter jeg egentlig som spild af tid. Men samtidig synes jeg jo, at det er fantastisk at jeg for nogle måneder siden, var ved at hoste lungerne op over at løbe 7 km, og jeg nu kan løbe 17 km, uden andet en at blive lidt stivbenet.
Glæder mig nu alligevel til at Stockholm ½ marathon er overstået d. 17. september, og jeg har da også i mit stille sind tænkt, at det her gør jeg bare ikke igen. Men altså -  sådan tænkte jeg også sidste år, og lur om jeg ikke kan lokkes med til et ½ marathon i en eller anden lækker storby. Vi gider nemlig kun løbe hvor der er publikum, og vi kan blive klappet i mål!

Vi kommer ret langt omkring, så langt omkring at vi kom forbi "McWheel- däck och sånt" -  der må man kunne få lavet lidt af hvert. I samme område  huserer den Sure Elg, eller lokalt kaldet Arge Hälge. Den har åbenbart optrådt truende - men en mand vidste lige hvordan man skulle skræmme sådan en elg. Det gjorde man ved at gøre sig stor (?) og råbe - hvad han gjorde og det virkede. Jeg gad nu da godt se en elg tæt på, også selvom den er lidt sur.


Den anden morgen hang duggen tungt i græsset og i luften.






Joan indtager sin morgenkaffe på terrassen
I weekenden havde vi en lørdag med strålende sol, og sågar tropenat. Tror det er den sidste morgen, men morgenmad på terrassen.



Viola bagte selv en kage, hvor jeg bare var med på sidelinien (læse bl.a ). Det blev en kanelkage, og det var 4. generation der bagte den.



torsdag den 25. august 2011

Edderkopper

Jeg synes ikke om husedderkopper, så store som en knyttet barnehånd. Jeg synes tilgengæld rigtig meget om, at have besøg af veninder, der resolut tager noget toiletpapir og kvaser edderkoppen til ukendelighed!
I det hele taget, synes jeg om at have besøg. Det blev endnu engang til et varieret program, med både vandretur i Bogesund og turister i Sthlm, hvor vi besøgte Fotografiska. Fotografiska er mit absolut yndlingsmuseum, og nu er jeg blevet medlem, og har fri adgang i et år.
Vi startede forøvrigt Joans besøg med at tage i skoven, for at finde kantareller. Det blev til nogle få stykker, men til gengæld fandt vi Karl Johan og nogle svampe der på svensk hedder smörsopp, og de gjorde sig fint i en flødestuvning.

Det meste af ugen er også gået med skoleopstart. Viola har fået styr på kantinen, men navnene på sine venner mangler fortsat.
Peter har haft en meget rolig uge, rent fagligt, men har dyrket masse af sport både i skolen og fritiden. I aften skal han prøvetræne i en badmintonklub, og synes han om det, så bliver det idræt 4 gange om ugen. Her til morgen kunne vi konstatere, at han bare er et halvt hoved lavere end mig. Sgu da frækt, at han bliver så stor !

mandag den 22. august 2011

Skolebarn

Så er en æra slut, og en ny begyndt. Viola er nemlig begyndt på Österskär skolan, i 0. C (Vindmöllan). Hun havde første skoledag/time, som startede med afkrydsning af elever og derefter syntet-saft og kanelbullar (min morgenmad). Ved Violas bord sad Carmen, Gilbert, Olle og Bosse.
Også sluttede det faktisk efter 45 min.

Peter har også første skoledag, og hans dag er lige så kort som Violas.

Viola fjoller altid når der skal tages billed på kommando. Fandeme ingen der skal bestemme over hende.

Fik heldigvis fanget hende, hvor hun ikke så på mig

Udenfor klasselokalet





Peter går nu 7. også ser man cool ud!

Vi havde heldagsregn lørdag, og der skal man (vi/børnene) af uvisse årsager, ud og løbe halvnøgne rundt i haven!

fredag den 19. august 2011

Høst

Synes egentlig det er en meget god beskrivelse, af lige præcis denne årstid, høst. Men det gik da godt nok ret hurtigt, med at komme fra sommeren til høst her i dette land.
Sidste år var vi heroppe i den danske efterårsferie, som er lige om lidt, og der var der ret meget sne i midt Sverige.
Nu er Viola så begyndt at glæde sig til sneen kommer, og julen - og nisserne. Findes de mon her i Sverige, for vi havde jo en på loftet på Borups Allé.
Så kom bare an høst/efterår/vinter - vi er klar!

Vi samler nedfaldsæbler op

Træet bugner med æbler - hvilken slags mon det ?





torsdag den 18. august 2011

Norge på besøg

Da vi kom hjem fra Thassos, var min norske søster og hendes familie kommet. Nu har jeg haft mulighed for at vise alle i min familie (vi er heller ikke så mange), hvor vi bor og lidt af Stockholm. Denne gang var heller ingen nogen undtagelse, og endnu engang tog vi ud til Östre Lagnö. 
Östra Lagno var endnu engang et flot syn, selvom det var ret blæsende, men det giver et rigtig godt indtryk af at være i skærgården , uden at skulle sejle.

Vi kunne lige være omkring spisebordet, os 4  voksne og 5 børn, nok mest fordi der var et par tøser med små røve, der kunne være på klaverbænken.  En klaverbænk som jeg som barn også har siddet på, sammen med den norske søster, og så vidt jeg husker som sad vi på, også da vi var teenagere. Noget med at rejse og sætte sig synkront. Tror egentlig ikke det er en rigtig klaverbænk, men den har altid stået ved vores klaver, deraf navnet. Tænker tit på at male den, for den afsyret  fra den gang i 80'erne, hvor min mor gik amok med kaukisk soda. Men den er efterhånden flot patineret, af fedtede fingrer.
Tror alle hyggede sig under besøget, det er jo praktisk at ens søstre sørger for at få børn, der er ret jævnaldrene med mine børn. Det blev til en del snak, både blandt børn og voksne.


Vi venter på færgen til Ljusterö

Finlandsfærgen kommer sejlende, altid et imponerende syn midt i skærgården

Fra færgen, det tager max 10 min at sejle derover

Dem med de små røve

Fjollede tøser

Venner

Tager sig mod til at springe i vandet

Herman skulle bruge lang tid på at beslutte sig, men kom naturligvis under til sidst.



Peter skulle under ingen omstændigheder i. Vandet var jo næste 10 grader koldere end i Grækenland

Halløj, et billed af mig.

Viola og jeg lavede en Prinsesstårta, og resten af familien pyntede den. Norsk svoger gav sågar gode råd og vejledning til hvordan roserne skulle laves.

Den færdige tårta

Den norske familie er på vej hjem, så der skulle hygges til det allersidste!





tirsdag den 16. august 2011

Uppsala

Længe havde vi talt om at skulle besøge Uppsala, som er kendt for mange ting, Bl.a med nordens største domkirke, men også Carl von Linné. En søndag i ferien, blev dagen hvor vi tog derop.

Og det var absolut turen værd, en smuk gammel by med en bymidte, men først et besøg i Linnés have. Carl von Linné kategoriserede planter og dyr, og hed oprindeligt Carl Linnæus, men blev adlet og deraf von Linné.
Hvis du er den mindste smule til have/planter, er hans have en besøg værd.

Er du slet ikke  til sådan noget, så skal du bare gå videre til de andre smukke ting der er at se i Uppsala, og indmellem sætte dig  på en af de hyggelige caféer der findes.

Udover Linnés have, fik vi også besøgt Domkirken, en storslået bygning, og slottet som ligger og troner lyserødt over byen.

Tilsidst sluttede vi af med noget mesterskab i Petanque/Boule, det var vist de afgørende runder vi kom til.

Her er et udpluk af fotos fra byen:

Indgang til Linnés have






Tobaksplante

Tomater så små som perler

Dansk kørvel blev også kategoriseret

En mean motherfucker af en fennikel


Meget fin og smart måde de bandt deres planter op på.












I kasserne havde Linné aber, de havde en kæde på, som var lang til at de kunne kravle op og ned



Domkirken er synlig over hele byen





Det lyserøde slot




En del af botanisk have, med orangeriet i baggrunden. Det var her boule-mesterskabet udspillede sig



Gårdhave ved orangeriet