Sider

søndag den 30. januar 2011

Søndag på skøjter

Rednings"båd" - Den har en motor til at hæve sig over isen, en motor til fremdrift og så 96 puder rundt
som holder den svævende. Jeg var henne og spørge, og fik at vide at der i øjeblikket også en i Göteborg området
p.gr.a den strenge vinter.

Bambi på glatis

Mogens har styr på det med skøjter

Peter har også styr på skøjterne, men de fotos jeg tog var uskarpe

Har arvet Mogens' totalt utjekket skibukser

Vi m vist til at ha skibriller med, så vi ikke får solen i øjnene

Man ser en del mere, når man ser det fra vandsiden

Vi stod rundt om bugten.

Som snydt ud af faderens næse! :-)

Weekend

I dette indlæg bliver der ikke skrevet om dyr, selvom vi godt nok synes at det der egern var totalt nuser.
Heller ingen indlæg om børnene - men til gengæld lidt om hvordan Mogens og jeg har det her i Sverige.
Indimellem er der nogle udfordringer vi støder på, som det med at Telia ikke vil give os et mobil abonnement, og at Nordea ikke ville oprette en konto til os, som vi kunne sætte penge IND på! Heldigvis kunne vi i disse tilfælde gå til konkurrenten hhv. Telenor og Swebank. Jeg afventer en underskrift fra den svenske "Arbetsformedling"  - eller min danske a-kasse afventer den. Indtil videre er der gået 3 uger, 5 mails og 2 opringning uden der er sket noget. I morgen besøger jeg dem personligt, satser på at det går i orden, så jeg kan få lidt penge.
Men det er i bund og grund småting, og vi falder mere og mere til.
Mogens er nu blevet så velintegreret at han tilbringer søndagen i skiundertøj, og har efterhånden fundet ud af at finde vej fra garagen på HP og op til kontoret.
Jeg er ved at være så svensk at jeg har fået mig både en svensk H&M kort, og et kort til Åhléns.
Vi synes at det er en fest at bo i hus, og huset passer ret godt til os og vores behov. Samtidig er omgivelserne fantastiske, med vandet så tæt på. Stockholm city ligger 35 min. med tog, og den by er smuk, og kunne blive lige så meget MIN by som København.

fredag den 28. januar 2011

Askepot

Den anden aften da Mogens og jeg var ude og ryge vores 2 daglige smøger - Ja vi ryger stadig, men kulden sætter sin begrænsninger på antallet, så fandeme om der ikke kom 3 rådyr spankulerende ude på vores vej. Vi bor altså ikke ude i ødemarken, men i et bebygget område.

Lige nu har egernet siddet og spist udenfor vores terrassedør. Og det er vel ikke et spørgsmål om mange minutter, som kommer der fugle og mus til, der går i gang med at sy den yndigste kjole til mig, mens de traller den fineste sang. Og til sommer kommer Søren Ryge og laver et portrætprogram af mig og min svenske trädgård.

Tilbage til virkeligheden, som heller ikke er så tosset endda. Viola er blevet afleveret af Mogens i dag, og hun var glad - Og Peter glædede sig til at komme i skole. Nu er det snart weekend, og i morgen skal Peter og jeg ind til Stockholm og mødes med nogle danskere, og søndag skal vi sikkert ud i naturen, som alle andre.


En af mine venner
 

torsdag den 27. januar 2011

Koldt

Her er så koldt, altså udenfor. Herinde er der stortset gulvvarme over det hele, og i næste får vi leveret en masse björkved, så vi kan tænde op i både stuen og soveværelset. Udenfor er der minus 9 grader, og når jeg hænger vasketøj ud, bliver det stivfrosset.

Viola er afleveret i förskolan - det er gået over al forventning med hende. Hun har fundet sig 2 venner, Delara og Evelina, som også begge skal i skole efter sommeren.

Mogens og jeg besøgte Violas skole tirsdag aften, til et intro-møde. Top hyggelig skole, hvor förskolaklassen er i en bygning for sig. Og måske er der 25 i hver klasse, eller måske er der 75 elever i alt fordelt på 3 klasser...Vi må se at få lært at høre forskellen på de 2 tal.
Og i det hele taget få lært at tale svensk. Som betjenten sagde til Mogens, da han stoppede ham den anden dag og ikke forstod ham ; Nu er du i Sverige, så må du også tale svensk! Mogens blev forøvrigt stoppet for at køre i en busbane!

Peter er begyndt på Prolympiaskolan i dag, og det er virkelig ærgeligt at han skal opleve det her skift, og han var også meget træt af det.  Har dog fået en sms med " Nice klasse"  - så han skal nok falde hurtigt til. - igen.

mandag den 24. januar 2011

Førskola og skole

Vi har været til samtale på en ny skole til Peter i dag,  en privatskole som hedder http://www.prolympia.se/. Systemet her i Sverige er anderledes,og selvom det er en privatskole, en den gratis. Peters første skole, som er den kommuneskole vi tilhører, var nedslidt og der var tydligvis en del problemer med både eleverne og undervisningsniveauet. Der er en del privatskole i Sverige, og jeg tror at man i den grad frasorterer når der er optagelse, og derfor ender  kommuneskolerne med at have en for stor del, af de børn der har det svært.
Peter siger farvel til sin nuværende klasse, og begynder i St. Louis klassen på torsdag. Se evt  http://www.atboisverige.blogspot.com/, som er Peters egen blog. Vi talte med rektor Christina, som gjorde et rigtig godt indtryk, og viste os rundt på en hyggelig og mindre skole.
Derefter var jeg til indkøring i Violas nye børnehave, søde frøkner, men godt nok til den stille side, men Viola nød at være blandt børn, og jeg må så nyde at sidde på børnestole de næste par dage.
Min norske søster (NS)  og min danske søster (DN) har købt kimonoer via Ebay, og det er jeg også "kommet" til. Har budt på en del,det er meget svært at begrænse sig,  men indtil nu kun vundet 3 stk. Håber ikke mine søstrer er igang med at købe flere, så vi overbyder hinanden.

søndag den 23. januar 2011

Særindlæg!

Så kan vi endelig vise fotos af VOLVOen. Mogens gik selv ud og tog fotos, og de taler vist for sig selv!



Fotos af hverdagen i Sverige



Så blev vi svenskere, med tildelat personnummer
 


Det overpyntet nabohus
 

Viola er klar til at besøge sin nye børnehave


Vores gade


Ved vandet - de sorte klatter er nogen der står på skøjter


Is så langt øjet rækker




De orange klatter, er en familie der fisker




Her er strand om sommeren



Området


Endestation - Österskär


Stationsbygningen - nu atelier



Den lokale købmand, mangler man lige et eller andet


Storcenter, tur på isen og fugle

Nu er jeg jo ikke min mors datter for ingenting, og i går har jeg købt en Fågelbok, så vi kan følge med i de fugle der lander på vores terrasse. Indtil videre har jeg, uden fågelbok, identificeret mejse, gråspurve og spætte. Og sørme igår, sad det lille egern og spiste af fuglenes solsikkefrø. Kald mig bare Dr. Lieberkind!
Lørdagen begyndte ellers med at se TV, for Mogens havde endelig fået en "dims" til at virke, så vi nu kan se noget nær 100 kanaler, eller deromkring. Og den Norske Svoger (NS)kunne oplyse om at der var World Cup i ski, sikkert kun fordi han vidste at Norge  ville vinde stort. Hos mændende fik vi (Sverige) dog en anden plads.
Som alle andre svenskere, har vi idag været ude og gå en tur. Ned til vandet og UD på vandet. Fantastisk vejr - og folk skøjtede, fiskede og stod på ski. Nu er Mogens afsted med børnene, med madpakke og kaffe på kanden, for at stå på skøjter. Endnu et stort skridt mod at integrere sig.

torsdag den 20. januar 2011

Svensker, dagis og Volvo

Vi er forresten blevet svenskere, med svensk personnummer. Nu skal vi bare til at spise falukorv, snus og banan och fiskepudding, sidstnævnte kunne Peter få til frokost idag, men han takkede desværre nej. Jeg havde ellers set frem til en anmeldelse.
Viola og jeg var til møde i hendes nye børnehave, Dahlian,og det var rigtig godt. Naturligvis noget anderledes en den gode gamle Louis P skovbørnehave, primært fordi der er børn helt ned til 1 års alderen, og også fordi at det er  anlagt på langt flere indendørsaktiviteter, som Viola heldigvis også kan lide. Vi starter med indkøring på mandag, hvor vi får tildelt en frøken, som pædagogerne hedder her i Sverige. Oijjj det bliver en fest, når jeg hen ad torsdag måske får en time helt alene. Mon jeg kan finde ud af det?

Sidder og surfer lidt efter brugte biler, og selvom jeg ikke har kørt bil i årevis, bliver jeg alligevel lidt hooked. Og pludselig er en orn'li syg Volvo det eneste der dur- og de koster jo næsten ikke noget!

onsdag den 19. januar 2011

Lätt fraiche

Synes egentlig det er noget underligt noget, når man køber en bøtte " Lätt fraiche", og den, udover noget surmælksprodukt, også indeholder fortykningsmiddel og farve (betakaroten). Tror det skulle lige creme fraiche 38%, men havde en underlig og melet bismag.

Svenskerne er også hoppet med på " vitaminberiget" -bølgen, og i melen har de været så venlige at tilsætte B1, B2 og B6. Så behøver jeg, da ikke bekymre mig om at få dækket det vitaminbehov.

Forøvrigt har Viola og jeg møde med hendes forhåbentlige fremtidige børnehaven " Dahlian" kl 10 i morgen - en privat børnehave (dem er der mange af), som benytter sig af Reggio Emilia pædagogikken. Den del har jeg ikke helt styr på, men det får jeg vel,

tirsdag den 18. januar 2011

WROUUUUMMMMBBBB!!!!!!!!!!!!!!!!!

Hele natten og morgenen har vi hørt lyden af sne/is, der er ruchet ned fra taget, og landet med et ordentligt brag på terrassen!!!

Viola og jeg tager nok en tur på biblioteket, tror dog ikke vi kan låne noget så længe vi ikke har fået vores svenske cpr.nummer, men vi kan jo altid kigge.

Svensk cpr.nummer kræves det også, for at få et mobilabonnement. Faktisk krævede Telia at vi havde været bosat i Sverige i 8 !! måneder. Vi kunne heldigvis gå til nabobutikken, Telenor, som blot krævede cpr-nummer og en kopi af Mogens' kontrakt.
Ikke så underligt at vi afventer vores cpr-nummer i spænding!

Fik afslag på børnehave nr. 2 - nu er jeg igang med at finde andre steder. Der er ikke et centralt sted , som pladsanvisninger. Det eneste der er at gøre, er at kontakte hver enkelt institution, og der er en del.

søndag den 16. januar 2011

Flere løse tænder, Ikea og REA

Hvornår er det lige at svenskerne har tænkt sig, at tage deres julepynt /julelys ned ? De har det tændt nat og dag. Faktisk er de ret vilde med lys, måske fordi her bliver så mørkt. Bare her i huset er der 39 indbyggede spots, derudover er der en masse andre spots, samt naturligvis almindelige lamper. Fotos fra huset kommer senere, vi er ikke helt på plads endnu!  Men vi arbejder på sagen, var bl.a i Ikea i 5!!! stive timer igår.  Der blev købt flere sovesofaer, så vores gæster kan sove godt. Det viste sig godt nok, at vi har købt betræk til en sovesofa, men ikke selve sofaen!!!
 Selvfølgeligvar turen  med indlagt pause hvor vi fik köttbullar og kanelbullar, så vi forsøger at integrere os -
Man kan nok sige at børnene er ved at være integreret, når de går ud og ruller sig nøgen i sneen, og derefter hopper i bad.
Peter begyndte på Søraskolan torsdag, og det var en hård dag - men allerede fredag kunne han forstå venner og lærere meget bedre, og var blevet en del af slænget.
Vi fik afslag på Violas børnehave, så vi håber at der er plads på prioritet 2, så hun kan få sig nogle venner.
Også en lille OPFORDRING på Violas vegne- Hun vil så gerne modtage post, så har du 2 min. , eller dit barn har, så send gerne Viola et lille brev/postkort.
Viola tabte endnu en tand i morges, så nu taler hun med en meget sød hvislende lyd.

På vej ind, efter at have rullet sig i sneen



Fra vores hus,mod naboen der også arbejder hos HP

Mere smukt sne



På vej hjem fra byen, vores vej



Alle vores kvaler er over, efter vi har fået BOGEN. Den giver bare svar på alt mht.at bo i Sverige. Feks af Heick/Volmer ikke køber kød i Sverige, da udskæringer er underlige!!!



3 duftlys, og badet er pludselig et wellnes område



Der bages rugbrød - som blev rigtig godt. Tak til "tandlægen"


Endnu en pløk er røget!!!








torsdag den 13. januar 2011

Vejret

Vejret har jeg da helt glemt at skrive om, men som det nok fremgår af billederne, så er her sne. I dag har jeg været ude og skovle sne,for første gang i mit liv. Det er muligt at jeg er blevet sat til at skovle sne som barn (hvor der jo som bekendt var rigtige vintrer til), men det husker jeg ikke. Nu er både indkørsel (sådan en har vi også), sti til postkasse, sti til terrasse og sti til brændeskuret ryddet, og jeg har fået ondt i spaghettiarmene, og lidt sved på panden.

Peter kommer hjem om 1 time, efter hans første dag på Søraskolan, det er vi alle spændte på at høre om. Han var selv meget spændt, men glædede sig også til at komme lidt væk fra sin bettesøster, og nok ikke mindst sin mutter-fit.

I eftermiddag drager vi til Täby Centereret (svenskerne er svært glad for storcentrer). Täby centeret er noget størrer end vores , og der findes mobiltelefoner, og sådan én skal Peter have, jeg skal bare have et svensk telefonnummer.

tirsdag den 11. januar 2011

Fotobeviser

Viola i sneen, som ligger ret højt -altså sneen!

Indgangen

Børnearbejde


Tidligere udedas, nu brændeskur

Et af mine yndlingsrum, måske lidt sygt, men fandme praktisk " Skafferiet"!

Kælkebane i haven

Viola tabte sin første tand - gad vide om tandfeen kan finde Österskär

Dagis ,løse tænder og børnearbejde

Det ser ud til at jeg alligevel ikke ryger ud i noget home schooling , da vi i dag endelig fik hul igennem til rektor på Søraskolan (Michael kaldet Mikki). Så imorgen kl. 9 skal hele familien Borring Balle hen og se på skolen, og forhåbentlig godkender vi den.
Fik også kontakt med Violas forhåbentlige dagis (förskola). Hende der tog telefonen lød dog noget panisk, og skyndte sig at give røret videre , mens hun med angst i stemmen "hviskede" det er en der taler dansk. Lederen forstod mig heldigvis nogenlunde. Hun havde ikke umiddelbar plads, men de ville så gerne have en flicka ind i gruppen, så måske kunne der fifles lidt. Da det er et forældrekooperativ skulle hun lige tale med forældregruppen, som så ville vende tilbage til os.
Dagen er gået med at forsøge at få plads til al Violas skrammel, her er endnu engang blevet smidt ud med hård hånd, så det nu kan være på hendes værelse.
Børnene blev sendt ud og skovle sne, men fandt hurtig ud af at lave kælkebaner i stedet. Vel heller ikke helt tosset at kunne lave en kælkebane i sin egen have!

mandag den 10. januar 2011

Udlændingeservice - og meget andet

Vi tog fra Kbh fredag, efter afsked med familie på Frb, og Ole & Lis stod som farvelkomite i lufthavnen.
Mogens viser sin første Volvo-nøgle frem
Mogens og Peter hentede den lejede bil, da vi ankom til Sthlm, og de lignede begge to julegrise da de kom tilbage. Vi havde nemlig fået udleveret en  Volvo V70, som i den grad sparker røv.
På hotellet fejrede vi ankomsten til broderlandet, men en lækker middag, bestående af kalvefillet med bløde løg og spejlæg - første kulturschok!
Lørdag kunne børnene endelig se huset,og det levede vist også op til deres forventninger. Flyttefirmaet ankom, og det væltede ind med papkasser - ufatteligt så meget gammel ragelse man kan få skrabet til sig. Vores fremtidig devise er " een ting ind, een ting ud".

Danmark møder Sverige

Vi fik handlet lidt mad ind i ICA, som ret så belejligt har åben til kl. 21.

I dag mandag begyndte vi på kommunen, for at blive registreret, i receptionen blev vi mødt af Margaretha som spurgte om vi var familien Balle. It's  a small town. Det viste sig at hun bor her i vores område, og kender vores udlejer. Men hun kunne fortælle at vi skulle ind til Skatteverket i Sthlm for at blive registreret. Så der tog vi ind, og det er vel det vi på dansk kalder " udlændingeservice". Servicen var nu fin nok da vi kom, vi fik et nummer og besked om 1½ times ventetid - hvilke vi tilbragte på Pizza Hut. Samtidig forsøgte vi at få kontakt med Peters (forhåbentlige) skole, men det lykkes aldrig. På Skatteverket aka Udllændigeservice, kunne de fortælle at de udover vores medbragte pas, også skulle se vielsesattest samt fødselsattest. Kunne måske have været meget rart at vide,INDEN vi kom derind. Vi behøvede nu ikke komme helt ind til dem, men også henvende os på et servicekontor. Vi spurtgte som hvilket kontor der lå nærmest Åkersberga, dét kunne de nu ikke lige sige. Men vores sag er registreret og snart kan vi forhåbentlig få et svensk cpr. nummer, så vi kan få bl.a mobilnummer, en bankkonto osv.

Vi har hilst på et par af naboerne - bl.a en som også arbejder hos HP -så det er trevlig. Og vi har husket at stille søppeltønnen ud til gaden, med den rigtige side ud af, så den kunne blive tømt. Der er mange ting at lære.

Svenskerne her i området går ret meget amok med julelys, og de har dem stadig i vinduerne/haven/altanen. Vores overforbo er HELT vild med sin julepynt, på skorstene, flagstand, altan, veranda. Igår byggede faren en sneborg sammen med børnene, og det er 3 meter høj. Der er noget at leve op til.
Overforboens hus by day inkl. granguirlander
I morgen begynder hverdagen så småt, da Mogens starter med at arbejde. Peter kommer forhåbentlig i skole onsdag, når vi kommer igennem til skolen i morgen. Er vi rigtig heldige kommer Viola afsted i næste uge.

Samme hus "by night! - godt nok knald uskarpt, men man fornemmer
vist godt graden af lys!