Den sure elg

Fårking hæææl hvor jeg synes det er dødsygt at træne til ½ marathon, at bruge 1 time og 45 min på løb søndag formiddag, betragter jeg egentlig som spild af tid. Men samtidig synes jeg jo, at det er fantastisk at jeg for nogle måneder siden, var ved at hoste lungerne op over at løbe 7 km, og jeg nu kan løbe 17 km, uden andet en at blive lidt stivbenet.
Glæder mig nu alligevel til at Stockholm ½ marathon er overstået d. 17. september, og jeg har da også i mit stille sind tænkt, at det her gør jeg bare ikke igen. Men altså -  sådan tænkte jeg også sidste år, og lur om jeg ikke kan lokkes med til et ½ marathon i en eller anden lækker storby. Vi gider nemlig kun løbe hvor der er publikum, og vi kan blive klappet i mål!

Vi kommer ret langt omkring, så langt omkring at vi kom forbi "McWheel- däck och sånt" -  der må man kunne få lavet lidt af hvert. I samme område  huserer den Sure Elg, eller lokalt kaldet Arge Hälge. Den har åbenbart optrådt truende - men en mand vidste lige hvordan man skulle skræmme sådan en elg. Det gjorde man ved at gøre sig stor (?) og råbe - hvad han gjorde og det virkede. Jeg gad nu da godt se en elg tæt på, også selvom den er lidt sur.


Den anden morgen hang duggen tungt i græsset og i luften.

Joan indtager sin morgenkaffe på terrassen

I weekenden havde vi en lørdag med strålende sol, og sågar tropenat. Tror det er den sidste morgen, men morgenmad på terrassen.

Viola bagte selv en kage, hvor jeg bare var med på sidelinien (læse bl.a ). Det blev en kanelkage, og det var 4. generation der bagte den.