Spøgelseshotellet

Torsdag var der tidlig afgang, for vi havde en plan vi ville nå. Eller i alle tilfælde ville vi have tid til at gøre afstikkere, inden vi skulle slutte på Hotel Svanbacken:

Billede lånt fra hotellets  hjemmeside

Vi besluttede os på vejen at vi ville set et vaskeægte kernekraftværk, og efter at have kørt længe på meget øde, men smukke, strækninger, kom vi til Forsmark kernekraftværk. Der blev vi mødt med adskillige advarselsskilte over hvad vi ikke måtte, bl.a at tage billeder, hvilket naturligvis gjorde at det var jeg nød til at gøre. En rimelig tåget dag, og ret meget fokus på de parkerede biler, men i baggrunden kan man skimte det.

På vej tilbage gjorde vi holdt, ved Forsmark bruk, hvor vi blev enige om at her ville hen til sommer.

Inden vi begav os mod hotellet, gjorde vi stop i Gävle , hvor vi fik frokost, og købt et ½ kilo kantareller for kr. 20!!

Åbenbart hårdt at køre bil

Det blev mere og mere mørkt, og inden vi nåede frem var det helt og aldeles bælgragende mørkt, selvom kl. kun var 17.30. Vel fremme ved Svanbacken, kunne vi konstatere at receptionen var ubemandet efter kl. 17, og at vi næsten var de eneste gæster på hotellet. Rimeligt underligt  -det viste sig også,  at alle de  faciliteter de havde annonceret med via booking.com. var lukket. Familieværelset var stort, med køkken, der var dog bare den ulempe, at det eneste der var i køkkenet var en proptrækker og en kasserolle. Heldigvis havde vi planlagt, at hente pizza inde i byen.

Vi hyggede os alligevel, bl.a øvede Mogens og jeg os på en sang, som vi skal optræde med om nogle uger, og Peter og Viola brækkede sig af grin.

Jeg var ret spændt på, om morgenmads buffetten heller ikke eksisterede, det gjorde den heldigvis. Synes nu godt, de kunne have opfrisket pynten på fadene, de var tydeligvis blev genbrugt et par gange.
Der var rigeligt med plads i restauranten, men der var dog lidt gæster udover os.

Da vi skulle ud med vores bagage, var jeg ret glad for at vi var kommet til stedet mens det var mørkt, for ellers var vi blevet mødt af dette syn. Et øjeblik var jeg faktisk i tvivl, om jeg var endt ude i det vilde vesten, og lige om lidt ville der komme en mand med meget store ører og spille banjo.