Endelig!

Så kunne vi endelig komme ud og gøre langrendssporerne usikre. Da vejret lørdag morgen, var strålende solskin, var det bare med at komme afsted. Vi fik ovenikøbet lokket Peter ud af fjererne og med.
Vi tog mod vores stamsted Domarudden, hvor vi faktisk kom før ham der preparerede skisporerne.

Bilen skal lige "defrostes"

sol i haven

Peter er jo bare god

Sporerne bliver prepareret

For Viola og mig, blev det kun til en tur på 2 km, for jeg havde lovet hende at gå med over at skøjte. Imens tog Peter & Mogens en runde på 5 km.

Først skulle vi lige have lidt varm saft - og bagefter måtte vi lave vores egen skøjtebane, da der ikke var ryddet endnu.

Til gengæld blev der ryddet her til morgen, hvor Mogens og jeg var en tur derude. Ikke helt så smukt solskinsvejr, men alligevel skønt og helt stille. Der var ikke så mange andre end os, så jeg kunne rigtig boltre mig med min helt egen langrends-stil. Noget med at krybe ned af bakkerne, også alligevel vælte i svinget for neden. Problemet er, at jeg stadig ikke helt har fundet ud af at bremse, udover at sætte mig ned. Men jeg kom i mål igen, uden synlige skader ;-) .

Koldt ved afgang

Jeg kæmper mig ind på Mogens

Mogens og jeg nåede lige ned til vandet igår, inden solen gik ned - og det så sådan her ud:

Mogens på isen - for 14 dage siden var det åben hav