Sider

fredag den 3. februar 2012

Vælter

Siden vi stod op i morges, har sneen væltet ned - så alle drog afsted iført et ekstra lag tøj, for samtidig med sneen ligger temperaturen og roder omkring de minus 15.





Igen i år, skal Peter til Romme for at stå på ski med sin skole, og selvom jeg har boet her et år, bliver jeg stadig lige forundret over, at man kan komme til et alpint anlæg på 2 timer. Og hvad går Peter ellers og laver? Han går i skole, hænger ud med vennerne, og dyrker atletik, kort sagt har det godt. Men han er også teenager, og der er meget at af det jeg egentlig gerne vil skrive her, som han synes ville være MEGA pinligt. I det hele taget er der meget der er pinligt for ham, mest af alt Mogens og mig ! :-)

I weekenden var Peter til atletikstævne, og det havde været ret så lærerigt - og hårdt. F.eks lærte han, at selv om han ikke overtrådte første gang til 60 m løb, så blev han diskvalificeret, da det var ham der overtrådte 2. gang. Pis osse' - den skulle lige mentalt bearbejdes, så han kunne være klar til længdespring senere på dagen. 

Som I ved, så knækker Viola læse/bogstave -koder, og går meget op i lyde - Vi havde en snak om yndlingslyde den anden dag, og hendes var :
Fugle der kvidrer 
Når nogen slår græs
Sne der knirker under støvlerne
Jeg kan kun tilslutte mig hende, og måske tilføje lyden af mennesker på en strand, en varm sommerdag.

Med det på nethinden , vil jeg sende jer afsted til en god weekend.

Dagens vejr: Sne, sne og sne og minus 15
Dagens navn: Disa, Hjördis
Jeg læser: 
Spilt Milk af Lana Citron - ved ikke om jeg får den læst færdig, da jeg synes den er meget svingende i kvalitet.
Jeg har læst: 
Huvudjägarna af Jo Nesbø - Hele vejen igennem bogen synes jeg, at jeg havde hørt/læst historien før, og at den var for søgt. Men kan godt se at den er oplagt til en film.
Box 21 af Roslund & Hellstrøm : God og spændende svensk krimi-serie










Ingen kommentarer: