Sider

onsdag den 4. april 2012

Det kolde gys!

Jeg stod og børstede mine tænder den anden aften, og pludselig hørte jeg et højt gys, eller måske rettere et hvin, fra soveværelset. Det var Mogens, der var trådt ind i soveværelset, og opdagede at jeg havde glemt at lukke for vinduet.
Det blev godt nok udmeldt, for at et par uger siden, at foråret officielt var kommet til Stockholm Län - siden har det så med jævne mellemrum sneet og nattefrost. Så vores soveværelse var frisk og meget koldt. 


Her er stadig så koldt, at fuglebadet er bundfrossen hele dagen



Påskeferien er ved at være godt igang - da jeg fulgte Viola påskeharen i skole her til morgen, var her helt stille. Tydeligt at en del allerede er taget på ferie, i hytten eller måske den sidste skitur.

Viola har påskefrokost idag i skolen, og tog afsted udklædt som påskehare. Kostumen blev til i et samarbejde mellem Viola og mig - og den var virkelig nem at lave. (Hvis du vil vide hvordan, så se under Krea fanen). 


Ører og hale er lavet af en gammel pelskrave, jeg fandt i gemmerne


Peter har mulighed for at være påskkärring imorgen , men han er desværre ikke længere lige så tosset med at klæde sig ud, som Viola ( jeg) er .


Påskkärring 

Denne påskkärring ser sød og mild ud 

Vores ferie er dog ikke begyndt endnu, der er lige en skoledag torsdag og så går det løs. 
Peter tæller ned til sin Spaniens-tur, og jeg overvejer hvordan, jeg kan få kringlet mig med på den tur. Jeg kunne ellers godt bruge en uge i Lloret de Mar, i en liggestol med en masse bøger. Jeg skulle nok lade være med at blande mig, eller næsten ikke...eller i alle tilfælde kun blande mig i de vigtige ting.:-)


Ingen kommentarer: