Sider

fredag den 13. april 2012

Hvad man kan bruge et Se & Hør til!

Hjemme igen, efter en lang og skøn ferie i København, skulle der jo ryddes op og gøres rent, inden Mogens og Peter kommer hjem fra hhv. Trysil og Barcelona.

Musene har virkelig boltret sig, mens vi har været væk - og endnu engang forsøgt at spise HELE kaffebønner.

Det der med at tage ved lære, og viderebringe viden til næste generation (vi har jo slået 1 generation ihjel), det gør de virkelig ikke i. Så der må sidde et par mus, men ret så ondt i maven.
 Efter at have støvsuget bønnerne op, og derefter støvsuget resten af huset,  dufter her af nybrygget kaffe. - Egentlig ikke helt tosset.

Desværre er det også blevet tid, til at de der klamme store rockerstore edderkopper kommer frem. OG  JEG HADER DEM. Derfor kunne du også se mig, stå i sofaen igår aftes, og råbe på Viola. Viola var desværre faldet i søvn, så jeg måtte klare mig selv. Edderkoppen stoppede heldigvis sin færden, så den fik klasket et Se & Hør over sig (sgu ikke mere værd, bladet altså) og derefter guide-bogen " Upplev Sverige " (Ellers rigtig god bog). Derefter så jeg ikke mere til den- og Viola fik lov til at fjerne resterne her til morgen.
TAK for at jeg har et skovbarn, der er er så cool med sådan noget kryb! At hun så ryster på hovedet af mig, ja det må jeg så leve med!

Ingen kommentarer: