Sider

torsdag den 28. juli 2011

Fyld

Jeg forsøger at fylde denne endeløse svenske sommerferie ud, på bedste vis. Viola får opgaver, som at gå over til naboen og hilse på deres drenge, eller male et billede, eller cykle en tur.

Peter får opgaver som at læse bøger, én på svensk og én på dansk. Den svenske er allerede læst, og det blev til Cirkeln af Mats Strandberg og Sara Bergmark Elfgren, det første bind i en ungdomstrilogi - og den vil Peter rigtig gerne skyde en anbefaling efter.  Nu er han gået igang med Når Snerlen Blomstrer af Bjarne Reuter, og den underholder stadigvæk.
Nærmere adspurgt hvorfor han kunne lide de 2 nævnte bøger, var svaret at han kunne relatere sig til personerne i begge bøger, også selvom den ene er langt ældre end den anden.

Jeg får syet lidt sommernattøj, sidst et par shorts til Peter  - her formåede jeg at lave 2 venstre ben - det må ha' været varmen der gjorde det.

Om eftermiddagen smutter vi ned og tager en dukkert - og bliver kølet ned. Samtidig observerer vi familien Svensson, som medbringer ligeså meget til stranden som en tysk turist ved Vesterhavet. Alle har stole med, hvilket ikke er så underligt, for godt nok er der sand, men lige nedenunder sandet er der klipper, også bliver det lidt hårdt at ligge på sit medbragte håndklæde.

Dagens navn er : Botvid/Seved
Jeg har læst : Leni Riefenstahl af Steven Bach. Interessant og på mange måder fascinerende.
Jeg læser: Rymmaren af Thomas Bodstrøm, endnu en krimi af tidl. justitsminister

Viola høster sine kartofler

Dagens høst

Viola har snittet skumfidus-pinde

Ingen kommentarer: