Sider

mandag den 11. juli 2011

Sommer

Efter at have haft den mest forrygende uge i Danmark, var det også skønt at komme hjem til Sverige. Køre ind mod Stockholm, en sen sommeraften, og se op til flere luftballoner svæver henover byen. I modsætning til mange andre storbyer, er det tilladt her at flyve med dem i/over byen.

Hjemme i Österskär kunne vi rigtig mærke, at vi er blevet haveejer, for det vigtigste var ikke at få pakket ud og vasket, men at få set til haven. Havde dræbersneglene mon ædt det hele, og havde rådyrene haft det store ta' selv bord, mens vi var væk. Heldigvis ikke, tilgengæld så Viola og jeg en lille mus der sad i urtehaven, og så meget bange ud, da vi stak vores store grødhoveder ned til den.
Vi nød den varme sommeraften/nat på terrassen, men lidt køligt i glasset og musik fra en musikfestival, hvor de spillede oldies but goodies - eller nærmere bare oldies. Men hyggeligt var det alligevel at sidde der, og tale om ugen der bare forsvandt i Danmark.

Der er kamp om pladsen!

Ingen kommentarer: