Sider

onsdag den 12. oktober 2011

Snigende

Kulde og vinter kommer snigende - i Nordsverige har de allerede haft den første sne, og nætter med minus 10 grader. Her i Mellemsverige vågnede vi i dag op til en masse frost, og helt klar blå himmel.
Vi er begyndt at finde vinterovertøjet frem, og har for længst tændt op i pejsen. Og vi glæder os til mere kulde og mere sne !

Jeg har været i Danmark på min årlige weekenden, sammen med 2 veninder jeg mødte på Kalø Sproghøjskole. I år var det Lis der skulle stå for arrangementet, som altid bliver hemmeligholdt, indtil vi mødes. Årets emne var pileflet, og hele lørdagen flettede vi en bakke/kurv, hos Dina i Helsingør. Det var rigtig godt, og ret hårdt for fingerne.




I den kommende weekend får vi besøg af venner fra Århus- vi har planer om en tur til Stan, og en tur i Globen. Også generel hygge! - Tror også Peter glæder sig til at have selskab, af andre end sin egen familie i en weekend.

Peter får endnu mere selskab, for onsdag i næste uge kommer Kusine Tone, og så tror ikke vi ser ham (dem) før hun tager hjem igen. Vi har dog planlagt et lille cruise til Ålands øerne, så der får vi nok mulighed for at snakke lidt med dem.



Violas skolevej er rigtig hyggelig  - først op ad en stejl bakke, med gamle træer og hyggelige huse, der efter ind gennem en lille skov, og tilsidst kan vi skimte Österskär Skole igennem træerne.




Frosten havde bidt sig fast her til morgen, i både blomster og træer.




Ingen kommentarer: