Sider

fredag den 28. oktober 2011

Lige om hjørnet!

I næste uge er der efterårsferie (höstlov) her i Sverige, og jeg tror især Peter glæder sig til at kunne sove lidt længere. Planerne er ikke store, men vi vil forsøge os med nogle cupcakes og noget kagepynt i fondant - og en tur i biffen.
Mogens har taget fri et par dage, og der tager vi til Delsbo og bor en enkelt nat. I slutningen af ferien får vi besøg fra Danmark, og den sædvanlige bestilling af pålægschokolade og en lageret ost er sendt af sted.

I øjeblikket bygger naboen pool-  og det er altså ikke så enkelt, som i den danske bløde muld. Der er en del klippe der skal springes væk, og gentagne gange gennem dagen lyder der først en alarm, og derefter nogle ordentlig bump, også er endnu et stykke klippevæg sprængt væk. Dette er endda et lille projekt, ikke underligt at det tager tid at bygge veje og tunneler.

I indkørslen står en bigbag med brænde, som skal transporteres til brændskuret, når det er gjort så er vi forberedte (og glæder os) til det her:






Dagens vejr : gråt og vådt
Jeg læser : Krimi af Håkan Östlundh " Släke"

Jeg har læst :
 -Tiger-mamans stridsrop af Amy Chua - God og tankevækkende
- The White Tiger af Aravind Adiga - Meget underholdende bog, om det at være fattig i Indien, hovedpersonen er ikke uden humør eller kløgt.
- Raines Dagbok af Raines Gustafsson  - Dagbog skrevet af den hjemløse Raines, oprindeligt til hjemløsebladet Situation Stockholm, derefter udgivet i bogform. Meget nøgtern og udramatisk beskrivelse af et liv på gaden, som vi andre nok vil betegne som temmelig dramatisk.

Dagens navn : Simon og Simone




Ingen kommentarer: