Sider

tirsdag den 13. december 2011

Dyr

Det er efterhånden længe siden siden, at Dr. Lieberkind har været på banen her på bloggen. Og det er ikke fordi, jeg ikke har nogle dyr at berette om.

Men vi kan jo starte med den aften, jeg gik i seng, og nær døde af skræk, fordi der viste at være 3 edderkopper under min dyne. Godt nok var de lavet af plastik, men effekten var lige så effektiv, havde det været nogle rocker-store og levende af slagsen. Ved ikke om jeg skal komme efter Peter som havde lagt dem der, eller Mogens' mor som havde givet ham dem. I alle tilfælde fik Mogens sig et godt grin den aften.

Ellers er de fleste dyre-oplevelser af den hyggelige slags. Vi har godt nok konstateret at der har boet mus i vattet til vores Shane nisselandsby, og vi nu har fanget 5 mus i køkkenskabet. Søde små nuttede mus, som går lige i fælden. Dumme mus, der tror at brugte thebreve kan spises, men det reddede lige præcis denne muses liv, for den havde fået slæbt thebrevet op af skraldespanden og helt hen bagerste i skabet, og henover musefælden SLAM!!! og thebrevet røg i fælden, så egentlig er det vel en klog mus, for nu kunne den hapse osten i ro og fred.

På naboens antenne sad en dag en kæmpe stor rovfugl, jeg er ingen ornitolog, men stor var den, jeg forsøgte at fotografere den, men det blev bare til en grumset klat langt væk. Men det må mindst have været en kongeørn!!
Også er der selvfølgelig rådyrene, egernet, alle fuglene  - Faktisk sidder egernet lige nu og guffer i sig!
Alle , eller næsten alle, har en hund her - og Peter & Viola vil så gerne have en hund. Heldigvis en diskussion vi kan lukke ret hurtig, for vi må slet ikke have hund her.
Det var alt fra Dr. Lieberkind, men bare rolig jeg vender stærkt tilbage.

Ingen kommentarer: