Sider

torsdag den 31. marts 2011

Persikohy

Per-sikohy, Persi-kohy, Per-sik-ohy...... havde mine problemer med at dicifrere dette ord, indtil det gik op for mig at det var persiko-hy, som i ferskenhud. I hvilken forbindelse jeg stødte på ordet husker jeg ikke, men det kunne godt lyde som et ord fra en Victoria Holt bog. Men det er nok 30 år siden, jeg sidst har læst noget af hende. (jo jo det står jeg gerne ved )
Med disse sprogvanskeligheder i baghovedet, er det måske meget godt, at jeg skal starte på "svensk som andet sprog" på mandag.

Her smelter sneen , og vi kan se mere og mere af vores have. Vi kan også se at udlejer har haft et brag af en nytårsfest, og at raketaffaldet næsten slår indre Vesterbro. Her i huset er der faktisk også god plads til at danse,  så vi må se at få nogle venner vi kan invitere - altså udover de danske!  Altså vi er jo i god tid, så mon ikke lykkes.

I weekenden var  vi i Norge - også kunne man måske tænke, hvorfor tage til Norge, ligner det ikke bare Sverige til forveksling? Og det gør det altså ikke - i alle tilfælde ikke omkring Drammen og Sørlandet.

Mogens blev i Drammen sammen med NS (norsk svoger) og DS (dansk svoger)- de skulle til fodbold, mens jeg, Peter og Viola tog med NSØ  (norsk søster) og alle hendes børn (Herman, Erle og Solveig), på Sørlandet. Hvor NS 's forældre har det skønneste sted, en gammel fredet arbejder bolig. Som ligger fantastisk og bare er så hyggeligt indrettet. Vejret var så godt lørdag, at vi kunne sidde i haven med en kop kaffe, men der var fortsat så meget sne, at børnene kunne kælke. Og Herman og Peter kunne lege "total usynlige Ninja-jægere" - som forsøgte at snige sig helt lydløst ind på os andre!

Jeg havde husket kameraet og hele tasken med nr. 2 linse, og oplader-  MEN havde fandme glemt kortet! Og er I klar over hvor mange kodakmoments jeg gik glip af. Der var de oplagte, af søde børn der bare væltede rundt og havde det skægt, og den smukke smukke natur. Men sgudda også den grill vi endte med at spise aftensmad på, på vej til Norge. Al maden kom direkte fra fritøsen, og det hele var indrettet med ternet voksduge, kunstige blomster over det hele, og malerier med motiver fra Venedig. Grillen ligger i Ramstad, skulle I få lyst til at smutte forbi.
Lidt foto fik jeg med hjem, de er i indlægget herunder.

Nu vil jeg se lidt i en havebog, jeg er jo rimelig meget på bar bund lige på det område. Har dog spottet de første vintergækker!


Dagens navn : Ester
Dagens vejr: 4 grader og sol
Har læst:  Sysskon kärlek (Someone special might be closer than you think" af Sheila O'Flanagan  - Virkelig dårlig bog , andet er der ikke at sige
Læser:  The Sorrows of an American af Siri Hustvedt. Undrede mig over, at jeg ikke havde læst den før, det havde jeg så også, men sikkert på dansk, derfor huskede jeg ikke titlen.
Den er god, og kan sagtens tåle at blive genlæst.

Musik jeg hører : Anne Jarvinen  "Jag fick Feeling"  og Peter Bjorn and John " Gimme some"

Ingen kommentarer: