Sider

onsdag den 27. april 2011

Lions Loppis

Var desværre lukket lige præcis den lørdag formiddag. Så der stod dsø (dansk søster) og ds (dansk svoger) og var ret så skuffede, og kunne bare tænke på alle de Assistent maskiner,  der stod derinde og ventede på dem. Det må blive næste gang!

Heldigvis var morskaben ikke slut den dag, for vi skulle alle til Sthlm og være turister. Turen i bil gik igennem byen, for at parkere på Södermalm. På vej dertil så vi heldigvis garden i fuld ornat, til nogens morskab og andres glæde.

Endnu en dag med masser af sol, og Söder er en rigtig hyggelig bydel, sådan lidt indre Frederiksberg. Første destination var Fotografiska http://fotografiska.eu/  -et ret nyt fotomuseum, som jeg kun kan anbefale, hvis man er til fotografier. Og ofte er børn ret interesseret i fotografier- og kan se historier, som vi andre måske ikke kan se. Øverst oppe er der en cafe med en forrygende udsigt, og de mest fantastiske rejemadder.





Derefter skulle vi selvfølgelig også igennem Gamla Stan og en tur hen omkring slottet. 







Efter slottet ville vi gå tilbage til Söder for at finde en cafe - for vi var ved at være ret så sultne, og nok også lidt sure. På vejen blev vi opmuntret af noget gadegøgl, der for en gangs skyld var ret underholdende:

Det var ikke de her gøglere der var dygtige

Men ham her

Efter anbefaling fra Frank, fandt vi denne kinesisk restaurant, som havde plads til alle og kunne komme med maden hurtigt

Ingen kommentarer: