Sider

torsdag den 22. marts 2012

Det manglede da også bare....

Nu gik jeg og peb den anden dag, over foråret der forsvandt. Heldigvis dukkede det op igen igår - og det manglede da også bare. Så jeg kunne komme i haven og gøre forårs- og gæsteklar.
Og den ene gæst er tidligere gartner, så derfor må haven jo nødvendigvis se nogenlunde ordentlig ud. Hvis det ikke lykkes, så håber jeg vi kan distrahere ham med lækker mad, godt vejr - og evt. en kold øl.

Sneen er væk, og løbehjulet er fundet frem

Mon der kommer nogle nødder i år. Sidste år var der masser af tomme nødder. Til  egernes store fortrydelse

Gæsterne, får den helt igennem store fornøjelse at se, Viola optræde i Vilse på biografen - Det store afsluttende show i kunstskøjteklubben. Heldigvis for tilskuerne, skal vi ikke bare se nybegynderne tosse rundt på isen, men også nogen af de rigtig dygtige piger.

Det pibler frem


Nedtællingen til Peters tur til Barcelona med atletikklubben, er begyndt, og vi er så småt begyndt at finde sommertøjet frem.
Han tog sin sommerjakke på den anden dag, og om end ikke andet, så fik vi andre et godt grin. Havde det været et par bukser, så havde vi sagt " ta' lige og invitere dine bukser ned til dine sko" Et udtryk som vi brugte meget, dengang mor var knægt - eller "meget" er måske så meget sagt, men indimellem! :-)

Vinteren er ved at slutte og foråret begynder






Ingen kommentarer: