Sider

onsdag den 7. marts 2012

Ski tosset

Måske kan man efterhånden kategorisere mig som ski tosset, ikke ski-tossen som i fodboldtossen, men slet og ret interesseret i skiløb. I dag har jeg f.eks haft en vedvarende korrespondance med norsk svoger, for i Drammen hvor de bor, løb VM langrend i sprint af stablen.
Norsk svoger havde udsigt fra kontoret, til hele startområdet, og kunne holde mig opdateret fra morgenstunden af.
 Kl. 16.05 tændte jeg for tv'et og fulgte med i både damernes og herrernes konkurrence. Sverige klarede sig ikke så godt, mens Norge gjorde det forrygende. Samtidig med at holde øje med skiløberne, skulle jeg også holde øje med norsk svoger og norsk nevø, som havde fået tiltusket sig en billet til VIP-området, og som man (jeg) kunne spotte, når kameraet var i den rette vinkel. Eller -  jeg spottede dem, da de gjorde som jeg bad om, og vinkede som gale.

Jeg er næsten helt ærgerlig over ikke at være hjemme i weekenden, hvor der er World Cup i Alpint, i Åre. Heldigvis, kan jeg så deltage, som tilskuer altså, på onsdag hvor der er Royal Palace Sprint i stan.
Hvis I ser noget derfra, så hold øje med hende den ski tosset - og hendes datter!



Ingen kommentarer: