Sider

søndag den 30. januar 2011

Weekend

I dette indlæg bliver der ikke skrevet om dyr, selvom vi godt nok synes at det der egern var totalt nuser.
Heller ingen indlæg om børnene - men til gengæld lidt om hvordan Mogens og jeg har det her i Sverige.
Indimellem er der nogle udfordringer vi støder på, som det med at Telia ikke vil give os et mobil abonnement, og at Nordea ikke ville oprette en konto til os, som vi kunne sætte penge IND på! Heldigvis kunne vi i disse tilfælde gå til konkurrenten hhv. Telenor og Swebank. Jeg afventer en underskrift fra den svenske "Arbetsformedling"  - eller min danske a-kasse afventer den. Indtil videre er der gået 3 uger, 5 mails og 2 opringning uden der er sket noget. I morgen besøger jeg dem personligt, satser på at det går i orden, så jeg kan få lidt penge.
Men det er i bund og grund småting, og vi falder mere og mere til.
Mogens er nu blevet så velintegreret at han tilbringer søndagen i skiundertøj, og har efterhånden fundet ud af at finde vej fra garagen på HP og op til kontoret.
Jeg er ved at være så svensk at jeg har fået mig både en svensk H&M kort, og et kort til Åhléns.
Vi synes at det er en fest at bo i hus, og huset passer ret godt til os og vores behov. Samtidig er omgivelserne fantastiske, med vandet så tæt på. Stockholm city ligger 35 min. med tog, og den by er smuk, og kunne blive lige så meget MIN by som København.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hey på dej;-)

Det lyder herligt - skønt at I er ved godt mod alle ihop;-) Ja sådanne større el. mindre udfordringer kommer man altid ud for når man flytter udenlands og pludselig er "den fremmede - hende udlændingen"!- især statslige el. kommunaleinstanser kan være noget af en prøvelse i tålmod!

Nu er vi snart selv i samme båd, vi flytter retur til DK til juli - så kommer det omvendte kulturchok!!!!

Kh. Lotte

Camilla sagde ...

Hej Lotte, Det bliver spændende for jer at komme tilbage til DK. Vel efterhånden også et par år siden I sidst boede der?
Kh
Camilla