Sider

onsdag den 11. maj 2011

Løbetræning

Var jeg endelig til i går, sammen med resten af familien. Nu kunne jeg hverken bruge dårlig fod eller vintervejr som undskyldning. Men for satan dagsformen var elendig, og jeg lå og tossede rundt bagerst i feltet, sammen med hende der, der altid er på et hold. Hende som altid har ondt et eller andet sted, og gerne deler det med os andre, hende som lige skal stille et ekstra spørgsmål, så tiden bliver trukket ud, inden vi kommer ud og løbe. Og nej det er ikke mig selv jeg taler om, jeg tier stiller , til gengæld er jeg det rene ynk når jeg kommer hjem.
Men holdt Mogens fanen højt (so to speak), og løb med helt i front, sammen med vores træner, som er totalt bidt af en gal løber, og selvom det var meget varmt igår, sprintede han afsted - ja både træner og Mogens.
Men det er altid godt at komme igang igen.  Har jo lissom også et halvmarathon i september, som jeg skal have trænet til. http://www.stockholmhalvmarathon.se/start/

Nu brokkede jeg mig lidt over Skatteverket den anden dag, til gengæld vil jeg rose hvor hurtigt jeg er kommet ind i sundhedssystemet. Jeg har allerede fået tilbudt og udført en mammografi, godtnok mod betaling af kr. 140, som skulle fodres i en ikke altid samarbejdsvillig maskine, og i næste uge er det celleforandrings prøve der skal tages. Begge dele, er et tilbud, og tilbydes alle i nogle forskellige grupper.
Tilgengæld har jeg så fået lov til at smide 695,- spänn for et tandlæge besøg, som tog ca. 5 min. og indbefattede en undersøgelse af tænderne, men ingen rens!!! Det skal man til en tandhygienist og få udført. Men mine tænder er fine, han sagde dog ikke, som min danske tandlæge gennem 15 år " Man kan jo se, du ikke ryger"!

Vejret har været helt fantastisk de sidste par dage - som i så varmt, at man er nød til at gå ind i skyggen ind i mellem. Her er lidt stemningsbilleder:


Kunne godt blive min faste plads



Violas hule

Udsigten fra hængekøjen

I hulen

Peter fik skubbet sin mor væk

Ingen kommentarer: