Selvom jeg, indimellem er ved at få knald i låget (og det ligger jo slet ikke til mig, vel - vel - vel???!!! )over, at være hjemmegående/arbejdsløs/mellem jobs, så er det også ret så smart.
Når jeg henter Viola i børnehaven, så cykler vi gerne en hemmelig vej, dvs. en ny vej hver gang. Og hun ender ofte med at have endnu en pind til sin samling, eller en snegl eller måske en sten. Så er det jo skide smart, at jeg ikke hænger i en klokkestreng, og at vi ikke har 100 ting vi skal nå derhjemme.
Det er jo heller ikke helt tosset, at jeg kan have gang i 3 surdej, og jeg her i weekenden kunne bage de lækreste boller Levain brud, som godt nok tog en krig at lave, men var arbejdet værd.
Jeg er så også ret sikker på, at det måske oftere bliver købebrød, når først jeg har arbejde - og at det måske ikke er hver gang, at Viola og jeg kan cykle en "hemmelig" vej, hjem fra børnehaven.
Så er det med at(forsøge) at nyde tiden der er lige nu!
1 kommentar:
ja i skal nyde det, den tid kommer ikke igen med hemmelige veje og pinde, for lige pludselig er tiden noget helt andet.
Send en kommentar